Succes-ordning udrulles: Efter to år med supervision til lærerne er der ikke længere venteliste til psykologhjælp

Nogle elever kan over tid få en fastlåst position i klassens fællesskab. Det har indflydelse på deres muligheder for at handle og dermed på deres adfærd, og det påvirker omgivelsernes forventninger til dem.

Det er ofte problemstillingen, når PPR-psykolog Klara Scheuer giver lærere supervision efter en metode, hun selv har udviklet.

I ledelsesstyret supervision flytter hun fokus fra alene at se på det enkelte barns reaktioner og forudsætninger til også at undersøge de relationer og fællesskaber, barnet indgår i.

Udgangspunktet er, at mennesket formes af den måde, det mødes på.

”Vi har i mange år koncentreret os om menneskets individuelle psykologi. I ledelsesstyret supervision ser vi både på børnenes individuelle psykologi, og på hvordan fællesskabets psykologi påvirker deres trivsel og adfærd, for eksempel hvis en elev forstyrrer undervisningen,” fortæller Klara Scheuer, som er psykolog i PPR Rudersdal.

Hun udviklede ledelsesstyret supervision for over ti år siden og har fortrinsvist arbejdet med det i dagtilbud.

Men i de seneste to år har hun givet samtlige årgangsteam på Ravnholm Skole, afdeling Nærum supervision hver sjette uge. Afdelingen har cirka 600 elever.

Klara Scheuer arbejder både med relations- og mikroanalyse i supervisionen.

”Vi undersøger sammen, hvad der sker i samspillet mellem lærere og elever, og hvilke muligheder lærerne har for at handle i situationerne. Vi ser på, om andre tilgange eller små ændringer i praksis kan skabe nye muligheder for både eleven og fællesskabet, så det på sigt får eleven til at ændre adfærd,” siger hun.

Vi arbejder kontinuerligt med fællesskabet i klassen

Hvis en elev afbryder den fælles gennemgang i klassen, vil læreren bede eleven om at være stille. Hvis den samme elev gentagne gange forstyrrer undervisningen, får han igen og igen at vide, at han skal holde op med at afbryde. Det påvirker hans selvforståelse.

”Så hvad kan alternativet være? Læreren kan for eksempel henvise eleven til opgaven. Det kan også være en elev, som svarer igen eller ofte forlader undervisningen for at komme på toilettet. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder for teamet lige nu, og fordi vi mødes fast hver sjette uge, arbejder vi kontinuerligt med fællesskabet i klassen. Et fællesskab bevæger sig hele tiden, så næste gang er lærerne typisk optaget af noget andet,” siger Klara Scheuer.

Fordi fokus ligger på fællesskabet, undgår lærerne at skulle lave en masse særaftaler.

”Hvis vi finder frem til, at det vil være godt for en elev at sidde på en bestemt plads, kan vi vælge at give alle faster pladser. På den måde får vi børn med, som vi måske ellers ville skulle tale om til næste supervision.”

Lærerne har altid noget, de vil tale om.

”Nogle gange kan de godt sige, at de ikke har så meget, men det er kun godt, for det må betyde, at det er lykkedes at arbejde forebyggende.”

Tiden til supervision er godt givet ud

Ud over skolen i Nærum giver PPR Rudersdal supervision i alle kommunens dagtilbud. Det har givet så gode resultater, at PPR nu er ved at udrulle ordningen til alle skoler.

Derfor er psykologerne blevet uddannet i ledelsesstyret supervision.

”Vi har ikke længere venteliste til psykologhjælp på skolen i Nærum. Vi tænker, at det kan hænge sammen med vores tætte samarbejde og koordinering, og at nogle problemstillinger løses på et tidligt tidspunkt i supervisionsrummet. Vi kan se den samme tendens i dagtilbuddene, så tiden til supervision er virkelig godt givet ud,” siger PPR-leder Julie Rantzau.

”Når lærerne gennem længere tid har forsøgt forskellige tilgange uden at opleve en effekt, er det vigtigt, at vi kommer tættere på praksis og sammen undersøger, hvad der kan være hjælpsomt," siger PPR-leder Julie Rantzau.

Foto: Privatfoto

Hun peger på, at den kommende lov om specialundervisning lægger op til, at PPR i snit allokerer 12 timer per år til forebyggende arbejde i hver almen klasse.

”Procentvis er det en stor del af vores tid, vi skal bruge på det, og vi tror på, supervision er en måde at gøre det på.”

Lærerne skal ikke have en særlig vanskelig klasse eller elev for at få supervision, understreger Julie Rantzau.

”Det er altid muligt at skabe særlige indsatser, hvor supervisionen er en fast del af det forebyggende samarbejde. Vi hører fra dagtilbuddene, at de nu kan klare mere i almen, og at der har været et fald i antallet af dialogmøder, hvor psykolog, leder, pædagoger og forældre taler om individuelle børn. Med supervisionen rykker vi tættere på pædagogerne og lærernes praksis, så vi bruger vores timer bedst.”

Skolerne skal sætte tid af til supervisionen, og det har skolechefen nu besluttet, at de skal.

”Når lærerne gennem længere tid har forsøgt forskellige tilgange uden at opleve en effekt, er det vigtigt, at vi kommer tættere på praksis og sammen undersøger, hvad der kan være hjælpsomt. Vi vil tidligere ind med faglig sparring, så lærerne kan få nye perspektiver, inden vanskelighederne vokser sig store,” siger Julie Rantzau.

Supervisionen gavner lærernes arbejdsmiljø

Supervisionen gavner elevernes arbejdsmiljø, vurderer Klara Scheuer, Hun håber, at det også gavner lærernes. Det er en af grundene til, at hun synes, det er vigtigt.

”Lærere på specialområdet har fået supervision i mange år, og det synes jeg også, at man skal have i almenskolen. For det kan være svære og komplekse opgaver, lærerne skal håndtere. Det skal man ikke stå alene med, så lærerne skal have et sted, hvor de kan sige: Jeg har prøvet alt, men intet af det virker, så nu aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Er der noget, jeg overser?”

Hun mærker også selv, at hun ikke længere halser bagefter.

”Ventetiden til psykologhjælp er bragt ned, PPV’erne hober sig ikke længere op, og jeg lukker sager om børn efter noget tid, fordi de er kommet i trivsel.”

Som sidegevinst smitter supervisionen af på forældresamarbejdet, når det er nødvendigt at drøfte en konkret elev.

”Vi fagprofessionelle lærer hinanden rigtig godt at kende igennem supervisionen, så vi har et mere konstruktivt samarbejde med forældrene. De kan mærke, at vi allerede er godt i gang med at samarbejde,” siger Klara Scheuer.

Løsningerne skal være nemme at gå til

En supervision varer en time og består af fem elementer. I et af dem folder deltagerne det ud, som fungerer i klassen.

”Problemer har det med at fylde, så i en travl hverdag kan man glemme alt det, som går godt. Når vi sætter fokus på det, letter det lærernes frustrationer. Samtidig hjælper det os til at se på, hvad vi kan gøre ved den problemstilling, vi drøfter,” siger Klara Scheuer.

Hun laver også observationer, tester elever og skriver henvisninger til udredninger af elever, men i supervisionen ved hun ikke, hvilke elever lærerne taler om.

Så kan hun bedre forholde sig nysgerrigt til det, lærerne fortæller. For eksempel hvis de har problemer med at skabe ro i undervisningen.

Det understøtter supervisionens fokus på at undersøge relationer og dynamikker i fællesskabet fremfor alene at rette blikket mod det enkelte barns vanskeligheder.

”Det er min opgave at sige: ’Lad os se på, hvordan barnet er positioneret i fællesskabet.’ Årgangsteamene er med til at se på dynamikkerne i klassen, fordi vi oplever, at det fører til trivsel. Det er et samarbejde, hvor både lærerne og jeg bringer noget på banen. Vi udfordrer hinanden fagligt, og for mig handler det om at skabe refleksioner, som kan åbne for nye perspektiver og handlemuligheder i lærernes komplekse hverdag. Det skal være konkrete og anvendelige løsninger, som lærerne kan tage med sig direkte ind i deres praksis.”

Klara Scheuer giver et eksempel:

”Børn bliver nogle gange lidt usynlige i fællesskabet, så når læreren nævner barnets navn, skal hun også sige sidekammeratens. Det er en lille ting, som gør ’du’ til ’vi’, og det får eleven til at føle sig set i sammenhæng med en anden. Det har også betydning for de andre børn. For hvis nogle har det dårligt i fællesskabet, begynder de at forstyrre, gå fra undervisningen og måske blive udadreagerende. Så har fællesskabet det også dårligt. Det hele bevæger sig sammen.”

Afdelingslederen har en central rolle med at bakke op

Afdelingslederen er med til alle supervisioner i årgangsteamene.

”Afdelingslederen har en central rolle imellem supervisionerne med at bakke op om det, vi er blevet enige om at arbejde med. Det vil hun ikke kunne gøre, hvis hun ikke har hørt lærerne tænke højt om, hvad der frustrerer dem. I supervisionsrummet kommer hun helt tæt på årgangsteamet og er med til at få de ideer, som over tid skal bringe os et andet sted hen,” siger Klara Scheuer.

Nogle årgangsteam griber hurtigt ideen i supervisionen, mens andre kan være længere tid om at vænne sig til det.

”Lærerne har taget pænt imod tilbuddet, og når det ligger i deres kalender hver sjette uge, bliver det en naturlig måde at samarbejde med mig på. Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende i supervisionsrummet og vænner os til den måde at arbejde sammen på. Tidligere var vores samarbejde ret reaktivt, fordi jeg typisk blev tilkaldt, når et problem havde vokset sig stort. Nu arbejder vi proaktivt, og det gør det lettere at arbejde med fællesskabet i klassen.”

Det er Klara Scheuers erfaring, at supervisionen ikke må foregå sjældnere end hver sjette uge. For så løber det ud i sandet.

”Det ideelle vil være hver fjerde eller femte uge, men da jeg også samarbejder med fem dagtilbud, passer det, at jeg bruger 4,2 timer af min arbejdstid ugentligt på at give supervision til årgangsteam og pædagoger. Hver session varer en time, og det vi ikke når denne gang, tager vi, når vi mødes igen,” siger Klara Scheuer.