Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Styrelse forlænger frikøb af digitale læremidler til fjernundervisning

Lærere og elever har fortsat gratis adgang til en række digitale læremidler fra 12 udvalgte forlag. Styrelsen for It og Læring har forlænget ordningen med frikøb af læremidler fra forlagene frem til 11. maj – men nu medfører ordningen kritik fra mindre forlag.

Foto: AntonioGuillem/Istock
Erik Bjørn Møller
2 kommentarer
28. april 2020, kl. 15:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Statens økonomiske hjælp til en række forlag og virksomheder, der til gengæld stiller gratis digitale læremidler til rådighed for de hjemsendte lærere og elever forlænges i foreløbig yderligere i to uger.

Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet harindgået aftaler om frikøb af produkter med følgendeleverandører:

* Clio Online

* Gyldendal Uddannelse

* Alinea

* Systime

* Bookbites

* Matematikfessor

* GO Forlag

* Grammatip/Ordbogen.com

* Stav Online (Dansk psykogogisk forlag)

* Praxis

* Frontread

* Ordblindelab

Om aftalen på stil.dk

For at sikre, at eleverne under corona-krisens nedlukning af Danmark fortsat kan bruge en lang række digitale læremidler har Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet netop forlænget ordningen med frikøb af forlagenes produkter frem til den 11. maj.

Med den økonomiske mini-hjælpepakke, der koster skatteyderne to millioner kroner om ugen, sikres det, at både grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler gratis kan gøre brug af digitale læremidler fra i alt 12 forlag, som styrelsen har lavet aftaler med.

Samfundssind kostede dyrt

Hjælpepakken blev etableret fra 14. april og to uger frem, efter at forlagene i første omgang havde vist samfundssind ved at tilbyde produkterne gratis for at sikre, at landets lærere havde de bedste muligheder for at gennemføre så god en fjernundervisning som overhovedet muligt. Men samfundssindet kostede dyrt og pressede forlagene økonomisk, fordi efterspørgslen efter de gratis produkter viste sig at være massiv.

Statstøtte til forlag, der giver gratis digitale læremidler under skolelukningen

Derfor indbød Styrelsen for It og Læring leverandører til at komme med tilbud på, at styrelsen kunne frikøbe deres produkter - og efterfølgende indgik styrelsen aftaler med 12 forlag og virksomheder. I valget af leverandør blev der ifølge styrelsen lagt vægt på at sikre den bredest mulige dækning på tværs af skoler, klasser og fag.

Da aftalerne blev indgået, var der tilfredshed i branchen, selv om forlagsdirektør Cliff Hansen fra Alinea godt kunne have ønsket sig, at der var flere penge i ordningen, "for det her er noget, der giver forlagene ret store ekstraudgifter", som han udtrykte det.

Direktør trækker på smilebåndet

Men nu medfører frikøbs-aftalerne også kritik fra mindre forlag, der ikke er kommet i betragtning til at indgå i ordningen.

Administrerende direktør John Præstegaard fra forlaget Seismo, der blandt andet leverer daglige nyheder målrettet unge, kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over ordningen, for han mener, at ordningen medfører, at de store forlag nu får ekstra penge fra staten for noget, som de i forvejen har solgt til skolerne.

Inden forlængelsen af frikøbsaftalerne skrev han en mail til styrelsen i håb om, at man ville ændre i sine kriterier for indgåelse af aftaler.

"Kan se at det er de forlag og udbydere, der i forvejen har årsaftaler med hovedparten af alle skoler, der på denne måde fik adgang til yderligere 4 millioner. Ikke helt nemt for os andre at se logikken i det i en tid, hvor netop det kunne give mening med adgang til materialer, de ikke havde i forvejen, og som kunne støtte op om deres fjernundervisning", skrev han.

"Jeg forstår godt, hvis lærerne er forvirrede"

Men indsigelserne medførte ingen ændringer fra styrelsens side.

Også direktør Lasse Vang fra matematikforlaget Skoledu er kritisk over for aftalen, som han mener kan være spild af penge, fordi landets lærere ikke informeres om, hvilke forlag der er omfattet af aftalerne.

"Vi undrer os over, at man ikke melder det klart ud, for det giver altså nogle misforståelser. Vi får henvendelser fra lærere, der tror, at vi er frikøbt. Men vores portal er ikke frikøbt. Det undrer mig, at man bruger penge på det her og så ikke kommunikerer det ud, så lærerne ved det. Det synes jeg er spild af penge, for når lærerne ikke ved, om de har adgang, så kan det jo ikke have påvirket trafikken nævneværdigt", siger Lasse Vang.

Det undrer ham også, at det er nødvendigt, at lærerne skal kontakte leverandørerne for at gøre brug af aftalerne, når materialerne er frikøbt.

"Jeg kan godt forstå, hvis lærerne bliver forvirrede", siger han.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Styrelse forlænger frikøb af digitale læremidler til fjernundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS