Studie peger på positiv effekt af kravet om 45 minutters daglig bevægelse

Kravet om 45 minutter daglig bevægelse, der blev indført med skolereformen i 2014, har formentlig ført til mere fysiske aktive elever.

Det viser data fra et nyt stort studie fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

”Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid”, forklarer ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Natascha Holbæk Pedersen i en pressemeddelelse.

Instituttet har siden 1990'erne målt elevernes fysisk aktivitet i skolen ved hjælp af aktivitetsmålere, som eleverne har haft i et bælte omkring taljen i en uge.

Stigning på 14 minutter om dagen

Forskerne har brugt fire af undersøgelserne fra årene 2009-2012 til at kortlægge skolebørns fysiske aktivitet før skolereformen.

I 2017-2018 gennemførte man endnu en stor dataindsamling på de samme klassetrin og skoler.

Sammenligningen viser, at eleverne her i gennemsnit var aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling fra før reformen var fortsat.

”Data viste, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018”, siger Natascha Holbæk Pedersen.

Det er på baggrund af data i perioden, at hun vurderer, at det sandsynligvis er reformkravet, der har ført til mere fysisk aktivitet i skolen.

”Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse. Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi ikke har kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne”, siger hun.

Forskeren oplyser, at målingerne før og efter reformen er blevet metodisk ensartet i forhold til årstid og længde på skoledagen for at gøre data sammenlignelige.