Studerende og undervisere afviser at lærerstuderende laver for lidt

"Man kan med rette spørge de studerende, om de har forstået, at de ikke længere er seminarieelever, men studerende. Laver de nok, kommer de til undervisningen, stiller de høje nok krav til egen indsats? Det mener jeg, at der er en del, som ikke gør", lød det i går fra rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann.

Det mener formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst afgjort at de gør.

"Min oplevelse er, at de studerende i høj grad stiller krav til sig selv. Jeg er godt klar over, at der er et problem i forhold til tilstedeværelsen til undervisningen. Men jeg mener ikke at man kan lægge skylden udelukkende på de studerende. Problemet er i høj grad at de studerende ikke får ordentlig praksiskobling i undervisningsn. De forstår ikke, hvad de skal bruge undervisningen til, og så prioriterer de frititdsarbejdet højere".

Grænser for hvad man kan lære derhjemme

Han mener, at hvis der var flere timer på studiet, så ville man være vant til at komme hver dag fra 9 til 17, ligesom i praktikken, hvor der ingen problemer er med fravær.

"Der ligger noget i kulturen, for når der er en italesættelse fra studiets side af, at det er selvstudium og man kan sidde hjemme og læse, så er det da klart, at man ikke kommer. Selvfølgelig kan vi gøre meget selv, men når man skal fylde 24 timer ud om ugen med selvstudium, så er der altså en grænse, hvor man ikke kan lære mere om at blive lærer ved at læse i en bog".

Stefan Hermann peger også på, at der gennem en årrække er kommet en del unge ind på lærerstudiet, som har haft dårligere forudsætninger, end han kunne ønske sig. Han vil gerne styrke studiet med adgangskrav, et kvalitetsløft og bedre karrieremuligheder.

Tobias Holst ser meget gerne en styrkelse af den nuværende uddannelse og af efteruddannelsesmulighederne. Men han mener ikke, at man får bedre lærere ud af at tiltrække studerende med høje gennemsnit.

"Jeg synes, det er et meget snævert billede af, hvordan man bliver en dygtig lærer at se på tallet på karakterbladet fra gymnasiet. Mange af de lærere man kan får er ikke dem med de bedste karakterer, men derimod dem, der forstå relationerne mellem lærere og elever. Man bliver en dygtig lærer på uddannelsen, det kan man ikke vurdere inden. Og jeg synes, det er meget vigtigt, at man får alle typer mennesker til at blive lærere".

Formanden for underviserne på læreruddannelserne i DM Hans Beksgaard er også meget uening i Stefan Hermanns kritik af de studerende.

"Han får fremmanet et billede af de studerende som ukvalificerede. Jeg havde mine første lærerstudernde tilbage i 1987. Selvfølgelig sidder der i enhver klasse en, som man tænker ville have det bedre et andet sted. Men sådan er det jo på alle studier. Og man ville jo ikke sige, at når Danmark ikke klarer sig særlig godt i den økonomiske udvikling, så er det fordi dem, der sidder på ingeniørstudiet har for dårlige forudsætninger".

Arbejdstiden aftales lokalt

Hans Beksgaard fra Dansk Magisterforeningen kan heller ikke forstå, at Stefan Hermann peger på undervisernes arbejdstidsaftaler som en del af årsagen til, at de studerende har for få timer.

"Selvfølgelig er vi interesserede i, at underviserne bruger så meget tid som muligt på at undervise, forske og udvikle og så lidt som muligt på administration. Det er jo netop derfor, vi ikke har en central aftale, men lader tillidsfolk og rektor på hver professionsaftale indgå lokale aftaler".

På den måde bliver arbejdet organiseret sådan som tillidsfolk og rektorer mener, det passer bedst hvert sted, og ledelsen og underviserne undgår at skulle bruge tid på at finde ud af, hvad det skal koste, hver gang en opgave skal løses.

"Ledelsen og medarbejderne er en gang for alle blevet enige om spillereglerne. Så ved underviseren hvordan han eller hun skal tilrettelægge sit arbejde og slipper for at skulle løbe til mellemlederen, hver gang han eller hun siger ja til at løse en opgave. Hvis det hele lå frit, skulle ledelsens jo ind og detailregulere hele tiden".