Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Epx

Studerende og DLF frygter for fagligheden i fremtidig vej til læreruddannelsen

Epx skal også være en af fremtidens adgangsveje til læreruddannelsen. Men det kræver, at det faglige niveau er på plads, og det er en af bekymringerne hos DLF og Lærerstuderendes Landskreds i de igangværende forhandlinger om den nye ungdomsuddannelse.

Forperson for LL Anthon Berentzen med lærerstuderende

LL-formand Anthon Berentzen er bekymret for, om ex bliver en reel vej ind i læreruddannelsen.

Foto: Presse/SkynesherGetty
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
1 kommentar
4. november 2026, kl. 14:32
1 kommentar

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Der er lagt op til, at uddannelsen bliver en toårig gymnasial uddannelse med bl.a. dansk på B-niveau med mulighed for en etårig overbygning med dansk på A-niveau. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål om det faglige niveau på epx, og om hvordan uddannelsen kan give studenterne adgang til læreruddannelsen.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen er bekymret for, om det faglige niveau i epx bliver tilstrækkeligt.

”Vi synes, det er virkelig spændende, og vi er glade for intentionen om at sikre rekrutteringsgrundlaget til professionshøjskolerne. Men vi er bekymrede for, om epx bliver en reel vej ind på læreruddannelsen,” siger Anthon Berentzen.

Han peger på, at der endnu mangler klare svar på, hvilket fagligt niveau eleverne kommer til at afslutte epx på, og hvad de enkelte fag konkret kommer til at indeholde.

”Målet er jo, at epx primært bliver en vej ind på erhvervsrettede uddannelser, mens elever, der ønsker at læse videre på en professionsuddannelse, skal vælge en overbygning eller supplere med fag,” siger Anthon Berentzen.

Frygt for at skulle supplere fag

For læreruddannelsen er spørgsmålet om de faglige adgangskrav særligt vigtigt.

I dag kræver optagelse på læreruddannelsen blandt andet bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer i de undervisningsfag, de studerende vælger. Anthon Berentzen håber, at politikerne holder fast i adgangskravene til læreruddannelsen.

Læs også

Featured image for Dansklærerforeningen frygter, hvad epx vil gøre ved læreruddannelsen
Fremtidens læreruddannelse

Dansklærerforeningen frygter, hvad epx vil gøre ved læreruddannelsen

”Vi er bekymrede for, at epx ikke kommer til at matche adgangskravene, som de er nu. Hvis man skal læse fag op, tager det tid, og hvis man sænker det faglige niveau, så risikerer vi at ende i en kundskabskrise,” siger han og peger på, at det er svært at vurdere, fordi man endnu ikke ved, hvad fagene på epx kommer til at indeholde.

”Jeg især bekymret for, hvad det kommer til at betyde for små fag som tysk, kemi og musik,” lyder det fra Anthon Beretnzen.

Også næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen er bekymret for, hvordan epx kommer til at hænge sammen med adgangskravene til læreruddannelsen. Det gælder ikke mindst de fag, der ikke indgår i den mest oplagte fagpakke på epx.

”Hvis eleverne kun får adgang til de mest almindelige fag, kan det betyde, at de mangler en række af de fag, som er vigtige på læreruddannelsen. Det gælder for eksempel tysk, fransk musik, og naturfagene”, forklarer han og understreger, at hvis epx-eleverne ikke får mulighed for at vælge de relevante fag og niveauer, kan det få konsekvenser for rekrutteringen til de forskellige undervisningsfag i folkeskolen.

Hvad skal der ske med 10. klasse?

Den politiske aftale om epx indebærer, at 10. klasse afskaffes som et selvstændigt tilbud og delvist integreres i epx.  

Niels Jørgen Jensen peger på, at 10. klasse for mange unge er et vigtigt år til at blive mere modne, fagligt stærkere og afklarede om deres fremtidige uddannelsesvalg.

”Ikke alle unge har mulighed for eller lyst til at tage på efterskole. For nogle er det vigtigt at kunne blive hjemme og samtidig få et ekstra år til at udvikle sig. 10. klasse har derfor en vigtig funktion for de elever, der ikke er klar til at gå direkte videre efter 9. klasse,” siger han.

Han har netop været til møde undervisningsordfører i Det Konservative Folkeparti med Lise Bertelsen, fordi partiet har stillet et beslutningsforslag om at bevare 10. klasse.

DLF vil gerne bevare 10. klasse, fordi foreningen ser den som en vigtig forudsætning for mange unge i forhold til at lykkes på epx. Men hvis regeringen holder fast i, at 10. klasse skal integreres i epx, så er det vigtigt, at lærerne fra 10. klasse følger med, mener Niels Jørgen Jensen.

”10. klasse-lærerne er faglige specialister og har stor erfaring med praksisfaglig og virkelighedsnær undervisning. Det er der behov for på ex.”

Adgangskrav til læreruddannelsen

Ud over et adgangskrav på 7 på kvote 1, er der særlige krav til undervisningsfag fx:

Dansk: Dansk A

Matematik: Matematik B

Engelsk: Engelsk B

Historie: Historie B eller samfundsfag B

Idræt: Idræt B eller dans B

Fysik/kemi: fx Fysik B, kemi B eller biologi B

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Studerende og DLF frygter for fagligheden i fremtidig vej til læreruddannelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS