Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Studerende blokerer Blaagaards Seminarium

Lærerstuderende på Blaagaards Seminarium har i dag besluttet at blokere seminariet. Det sker i protest mod nedskæringer på læreruddannelsen. Blokaden vil vare fra mandag eftermiddag og frem til de store velfærdsdemonstrationer i morgen.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
1. oktober 2007, kl. 15:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi mærker nedskæringerne hver dag. De betyder færre timer, dårligere forberedelsestid til lærerne, større hold og dårligere undervisningsmiljø. Vi har simpelthen fået nok af den faldende kvalitet, og blokerer nu seminariet som en protestaktion. Forhåbentligt vil det få politikerne op af stolene og lytte til os", siger Rasmus Rex Iversen, der er 4. års studerende og talsperson for de lærerstuderende på seminariet.

Blokaden løber fra mandag klokken 16.00 og hele natten frem til demonstrationen på Rådhuspladsen tirsdag. Det betyder, at de studerende overnatter på seminariet og blokerer for undervisningen i morgen.

"Det er ikke sjovt at skulle give en dags undervisning væk, da vi i forvejen ikke har nok undervisning. Men at vi lærerstuderende er villige til det, siger noget om, hvor frustrerede og utilfredse vi er. Politikerne skal vide, at det er en fejl at skære ned på læreruddannelsen. Deres fine ord om uddannelse i verdensklasse må blive fulgt op af reel handling og en økonomisk prioritering. Og hvis en protest som denne kan medvirke til at lægge pres, er det helt klart det værd", siger Rasmus Rex Iversen.

LL: smertegrænsen er nået

Lærerstuderendes Landskreds er med til at arrangere demonstrationerne. De har regnet ud, at der i dag mangler 7000 kroner per elev, hvis man skal op på samme niveau som for syv år siden.

"Smertegrænsen er mere end nået. Hvis der ikke bliver rettet på seminariernes økonomi, ender folkeskolen med nyuddannede lærere, der ikke kan forsvare deres egen faglighed, og det kan på ingen måde være det, som hverken politikere eller folkeskolen efterlyser", siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Kresten Bang Heinfelt.

Der er planlagt demonstrationer i København og Århus. Demonstrationerne begynder 15.30. Læs mere om demonstrationerne på hjemmesiden www.stopnedskaeringer.dk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Studerende blokerer Blaagaards Seminarium

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS