Samtidig med, at flere og flere europæere, unge som gamle, bruger smartphones og orienterer sig på nettet, går over 60 procent af alle ni-årige i EU på skoler, der ikke er indrettet med digitalt udstyr eller internetforbindelse. Det faktum sammenlagt med europæiske læreres store usikkerhed på inddragelsen af it i undervisningen er baggrunden for, at EU-Kommissionen i sidste måned lancerede et storstilet initiativ, Opening up Education.
Overordnet er Kommissionens tanke med Opening up Education, at europæiske lærere og undervisere får bedre mulighed for at dele undervisningsforløb, kurser og ideer i det virtuelle rum til gavn for eleverne. Kommissionen lægger blandt andet op til, at skoler og uddannelsesinstitutioner i Europa efter amerikansk forbillede bliver brugere af de såkaldte MOOCs (Massive Open Online Courses), dvs online forelæsninger eller undervisningstimer, hvor der altid er plads til en ekstra elev eller klasse, som følger med fra sin respektive skærm.
"Min drøm er, at alle klasselokaler er digitale i 2020. Uddannelse skal være forbundet til den virkelige verden. Den kan ikke foregå i et parallelt univers. Unge mennesker har lyst til at bruge digitale teknologier i alle aspekter af deres liv. De får også brug for digitale færdigheder for at få job. Alle vores skoler og universiteter, ikke bare nogle af dem, skal afspejle den virkelighed", siger EU-Kommissionens vicepræsident, hollandske Neelie Kroes i en pressemeddelelse for Opening up Education.
Hun står sammen den cypriotiske kommissær for uddannelse Androulla Vassiliou bag Opening up Education.
Samtalen må ikke gå tabt Opening up Education er en række anbefalinger til medlemslandene. Projektet har været i høring hos interesssenter på uddannelsesområdet, herunder hos undervisningsorganisationerne. DLF's Bruxelleskontor har svaret på vegne af Danske Lærerorganisationer International (DLI). At der sættes fokus på udvikling og bedre anvendelse af åbne uddannelsesresurser, er DLI i udgangspunktet positiv overfor, men skriver i sit høringssvar:
"DLI har dog forbehold i forhold til Kommissionens forestillinger om, at online-resurser, -produkter og -programmer kan erstatte den traditionelle undervisning i det omfang, som meddelelsen lægger op til. Fx stiller DLI sig tvivlende over for forestillingen om, at "MOOCs" udelukkende er et kvalitetsforbedrende element. Det afhænger af anvendelsen".
Bruxelleskontorets leder Birgitte Birkvad lægger vægt på, at det er samtalen, der bærer den gode undervisning, og den bliver selvsagt svær at opretholde, når der er et kamera og muligt flere hundrede kilometer mellem lærer og elever eller mellem lektor og studerende.
"MOOCs er relativt udbredt i USA, hvor nogle af de store ledende universiteter tilbyder forelæsningsrækker af en kendt professor på nettet. Så kan andre mindre universiteter tilkøbe sig en forelæsningsrække - og et undervisningsforløb - med professoren fra fx Yale, uden at de studerende nogen sinde møder deres underviser. Det er en envejskommunikation ligesom i gamle dage, da professoren meddelte sig i sine publikationer, nu kan han så meddele sig i MOOCs", siger Birgitte Birkvad.
Selvom videolæreren er sjovere I dag er MOOCs fortrinsvist brugt på de videregående uddannelser og på universiteter. Men når EU-Kommissionen lægger op til, at MOOCs i fremtiden også kan bruges i grundskolen, bliver den største barriere naturligvis sproget, mener Birgitte Birkvad. Hun vil ikke udelukke, at der er mulighed for at udvikle undervisningsforløb, som mange europæiske elever kan få udbytte af.
"Men hvad enten man bruger traditionel tilrettelagt undervisning med bøger, eller man bruger den moderne teknologi, så skal der ligge didaktiske og metodiske overvejelser bag. Man skal bruge teknologierne ligeså kritisk som man bruger alt mulig andet, også selvom det muligvis er sjovere for eleverne at se på en lærer på en video, end på læreren i klasseværelset", siger hun.
Birgitte Birkvad understreger, at undervisningen med it skal kunne målsættes og evalueres på præcis samme måde som al anden undervisning.
Inden man jubler På Opening up Educations hjemmeside, der også har en dansksproget startside (se link til højre), kan man allerede søge og dele undervisningsforløb, kurser og de såkaldte MOOC's. Folkeskolelærere kan filtrere deres søgning efter niveau, emne og sprog. Af "ressourcer", som det hedder på hjemmesiden, findes der indtil videre kun to på folkeskoleniveau og dansk, hhv. Undervisningsministeriets E-læringsmoduler, der giver inspiration til fagdidaktisk brug af it i folkeskolen, og DR's DR Skole, der er bygget op om levende billeder, stillbilleder og lyd fra DR's arkiver.
Der ligger endnu ingen MOOCs på folkeskoleniveau, men på gymnasieniveau ligger fire undervisningstimer - henholdsvis tre på spansk og én på engelsk.
I Birgitte Birkvads øjne giver de moderne teknologier nogle nye muligheder for interaktion mellem skolen og det omgivende samfund. Det er helt sikkert positivt. Men når danske lærere bebrejdes, at de i et vist omfang er afvisende over for at bruge it i undervisningen, er en af hovedårsagerne måske, at teknikken ikke virker.
"Det kan jo ikke nytte noget, at du sætter et undervisningsforløb i gang, og så skal du bruge den inter-aktive tavle, men du kan ikke komme på nettet, tavlen er i stykker eller halvdelen af pc'erne, som eleverne sidder med, fungerer ikke", eksemplificerer hun. Man kommer ikke udenom, at det kræver mange resurser at vedligeholde hardwaren på skolerne.
"Så inden man jubler over, hvor interaktive og interagerende vi kan blive, er vi også nødt til at overveje, i hvilket omfang vi vil foretage de massive investeringer, der er forbundet med at anskaffe og vedligeholde it-grejet", siger Birgitte Birkvad.
Konsulent i KL: Skolerne skal spare op til vedligehold af it-infrastruktur
For alle eller kun særlige I DLI's høringssvar til EU-Kommissionens ambitioner om at åbne og dele online-resurser, gør Birgitte Birkvad også opmærksom på farerne ved, at store multinationale it-virksomheder vinder indflydelse.
"En af de allerstørste farer er måske den monopolisering, der kan ske, hvis det hardware, man har, begrænser brugen af tilgængeligt software. Lige pludselig så bliver det kun tilgængeligt for de skoler, der har Apple eller de, der har Microsoft eller noget tredje. Virksomhederne kan så i øvrigt sætte sig til at censurere på det, vi vil bruge", forklarer hun.
Apples bornerthed ægrer forlag
'Opening up Education', hvis initiativer endnu ikke er blevet mere konkrete end hjemmesiden, er finansieret af EU-programmerne Erasmus+ og Horizon2020.
Stort EU-projekt vil booste lærernes it-undervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.