Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
It

Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi

3.600 materialekasser lander på danske skoler i storstilet projekt om teknologiforståelse på tværs af skole, hjem og børneliv.

Ni ud af ti danske skoler har deltaget i projektet ultra:bit, der har lært eleverne at kode. Nu kommer ultra:bytes, der skal lære eleverne teknologiforståelse.

Foto: Bjarne Bergius for DR
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
2 kommentarer
8. april 2026, kl. 13:14
2 kommentarer

Du kender sikkert indsatsen ultra:bit, der har udstyret tusindvis af elever med en såkaldt micro:bit.

Nu lancerer DR, CFU, Center for Computational Thinking and Design ved Aarhus Universitet og Life Fonden projektet ultra:bytes.

Det bygger oven på ultra:bit-projektet, men har fokus på en bredere teknologiforståelse frem for bare kodning.

I 2023 viste en evaluering af ultra:bit-indsatsen netop, at den har styrket elevernes interesse i kodning, men ikke deres digitale dannelse.

Tilmeldingen er åben

Projektet løber frem til 2029, og skoler kan tilmelde sig nu. Skolen kommer dermed automatisk i betragtning til at modtage en af projektets 3.600
materialekasser og læringsressourcer, som er klar til skoleåret 2027/2028.

En central ambition i ultra:bytes-projektet er, at elevernes digitale dannelse og teknologiforståelse skal styrkes på tværs af skole, hjem og børneliv.

"ultra:bytes skal være med til at skabe en fælles samtale om teknologi, hvor børn ikke står alene, og hvor både lærere og forældre får redskaber til at være nysgerrige, trygge og relevante voksne i børns digitale liv," siger børn- og ungechef i DR Morten Skov Hansen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Det handler ikke om at afskærme børn fra teknologien, men om at give dem forståelse, dømmekraft og mod til at bruge den klogt."

Tre ud af fire bruger AI

Som led i projektet har Norstat gennemført en undersøgelse for DR, der viser, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ kunstig intelligens.

46 procent af børnene svarer, at deres samtaler med deres forældre om teknologien handler om, at de skal passe på.

45 procent svarer, at de har talt med deres forældre om, at de ikke må bruge AI til at snyde.

Selv om mange børn altså bruger generativ kunstig intelligens til mange ting, er brug ikke det samme som forståelse, påpeger Morten Skov Hansen.

"Og når samtalen med voksne kun handler om advarsler og forbud, bliver dialogen mellem børn og voksne svær, og mange børn står alene med at vurdere muligheder, gråzoner og faldgruber," siger han.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS