Stor kommune vil have afgangsprøverne ændret

Der bliver gjort store tanker i Odense om, hvordan en stadig mere og mere presset folkeskole kan fortsætte som forældrenes førstevalg.

I marts nedsatte politikerne 'en taskforce af eksperter' og bad dem komme med bud på, hvad der skal til at vende den stigende mistrivsel, og hvordan der politisk kan arbejdes for at få flere til at vælge den lokale folkeskole.

Det blev til 32 konkrete anbefalinger fra taskforcen, og nu har Odensepolitikerne sendt et brev med to konkrete ønsker til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og resten af skolepolitikerne på Christiansborg.

Brevet kalder Odensepolitikerne selv for ”et konstruktivt indspark til de forhandlinger”, som undervisningsministeren har varslet til efteråret.

Skær ned på antallet af eksamener

Ifølge Odensepolitikerne er ”ét af flere greb” til at modvirke den stigende mistrivsel at lave markante ændringer i Folkeskolens Afgangseksamen.

For i sin nuværende form begrænser den ”lærernes villighed til at tage ’didaktiske chancer’” og ”elevernes nysgerrighed og villighed til at fordybe sig”, skriver de i brevet.

Konkret er skolepolitikerne i Odense blevet enige om at appellere for, at der både bør laves om på prøverne, nogen af prøverne skal droppes, og at prøverne bør fordeles bedre udover elevernes sidste skoleår, i stedet for som i dag, hvor de alle ligger i foråret.

Hvor mange prøver der konkret bør være, har udvalget dog ikke et konkret bud på, lyder det fra børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

”Det er ikke os, der skal beslutte, hvordan det skal være. Vi kan bare konstatere, at vi er et land med forholdsvis mange afgangseksamener i forhold til de andre nordiske lande, og når vi snakker med unge, så siger de, at det er noget, der presser”, siger hun.

Den radikale rådmand forklarer, at partierne i Odense er enige om, at de nuværende prøver er for rigide.

”Prøverne handler rigtigt meget om at reproducere en viden, man har fået fra en bog. Der er ikke mange af vores eksamener, der handler om at være god med sin krop, hænder eller til at bruge sin fantasi. Paradoksalt nok kan man få en okay karakter i idræt eller musik uden at være særlig god til at praktisere fagene, fordi man fx ved noget om nodeteori eller citronsyrecyklus”, siger Susanne Crawley Larsen.

Konkurrencen om eleverne er ulige

Som mange andre steder i landet må politikerne i Odense også konstatere, at flere og flere forældre vælger at sende deres børn på en fri- eller privatskole. Samlet går 22 procent af kommunens børn i den skolepligtige alder i en fri- eller privatskole.

Det skyldes ifølge politikerne blandt andet ”en ulige konkurrencesituation om eleverne”. Derfor ser de gerne, at Christiansborg indfører ”en mere differentieret fordeling af det statslige tilskud til fri- og privatskoler”.

Er det her en måde at sige, at fri- og privatskolerne skal have færre penge?

”Det er en måde at sige på, at hvis man er en privatskole, og man har valgt at have et segment af børn med få problemer både derhjemme og i skolen, så skal man ikke understøttes lige så meget, som hvis man er en privatskole, som løser en social opgave fx i et lokalområde”, siger Susanne Crawley Larsen.

"Vi tager de svære børn”

Ifølge rådmanden har den slags privatskoler i dag for gunstige vilkår.

”Vi kan med vores egne øje i vores by se, at de kan levere noget andet, fordi de har nogle andre midler end vores folkeskoler. Det kan fx være skolerejser mange gange i løbet af et skoleforløb, og de har tilmed hele tiden muligheden for at skille sig af med børn, de ikke ønsker. Det ønsker vi ikke at belønne”.

”Det svarer lidt til privathospitalerne, som heller ikke opererer dem, som er svært overvægtige eller har svære hjerteproblemer. Det er derfor, at offentlige sygehuse er dyrere, fordi man også tager de svære patienter. Sådan er det også med folkeskolen. Vi tager de svære børn og forældre”, siger hun.

Hvad med de anbefalinger fra taskforcen, som I selv har mulighed for at indføre. Hvordan går det med dem?

”Det her brev er den første helt konkrete ting, vi gør. Det næste, vi har på bedding, er at lave et hyrdebrev til skolerne, hvor vi vil bede dem om at tage stilling til deres brug af skærme. Det handler om brugen af mobiltelefoner, som børnene bliver forstyrret af, fordi de er sociale medier, spiller og shopper, og så handler det om brugen af skærm som et undervisningsredskab. Her vil vi bede dem om at tage stilling til, hvilke muligheder er der for at lave undervisning uden skærm”, siger hun.

Arbejder for gratis skolemad

Ligesom i resten af landets kommuner er der for tiden budgetforhandlinger i Odense, og her kan partierne ifølge rådmanden desuden byde ind med, om der er nogle af anbefalingerne fra taskforcen, de vil prioritere.

”Som Radikal bærer jeg ønsket ind om skolemad (taskforcen har anbefalet, at alle elever tilbydes sund morgenmad, redaktion), og ønsket om at lave målrettede indsatser på udvalgte skoler, som har svært ved at tiltrække distriktets børn”, siger Susanne Crawley Larsen.