Støjen stiger i skolen

Danske folkeskolelærere arbejder for manges vedkommende i for meget støj – og problemet breder sig.

Ni ud af ti klasser har et lydtryk på over 60 decibel. Det er over det anbefalede maksimum på 50 decibel i et klasselokale. I gennemsnit er lydniveauet i undervisningen 70 decibel. Det viser undersøgelsen “Indeklima III” fra 2021 af Astra og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Tre ud af fire lærere oplever forstyrrende støj i mindst en fjerdedel af arbejdstiden, og støjen rammer flere. Andelen er vokset fra 61,5 procent til 73,5 procent, viser undersøgelsen “Arbejdsmiljø og helbred, 2012-2018”, som Arbejdstilsynet står bag.

Forskerne ved, hvordan støj generelt påvirker helbredet, for eksempel hos folk, som lever op ad en tungt trafikeret vej. På kort sigt kan støj give hovedpine og muskelspændinger, på længere sigt søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stress, angst og øge risikoen for visse hjerte-kar- og kræftsygdomme. Andre undersøgelser viser for eksempel, at knap en fjerdedel af dem, der udsættes for voldsom støj, udvikler hjerteflimmer.

Men forskerne har ikke noget klart svar, når det kommer til, hvordan støj skader personalet i skolen.

“Vi ved næsten ingenting om helbredseffekten ved støj i skolen”, siger en af Danmarks førende forskere i støjens effekt på helbredet, seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Roskilde Universitet.

I Lærerforeningen genkender formand for arbejdsmiljøudvalget Thomas Andreasen, at forstyrrende støj er et arbejdsmiljøproblem for mange lærere og børnehaveklasseledere.

“Det er mit indtryk at støjniveauet er steget i de senere år”, siger han og udtrykker bekymring for, om lærerne husker at give udtryk for det, hvis de er generet af støj.

“Men desværre kan jeg godt forestille mig, at det er en problemstilling, der bliver overskygget af andre arbejdsmiljøproblemer som arbejdspres, vold og trusler, svært forældresamarbejde med mere. Så det kan sagtens være, at støj ikke ville dukke op på en topti, hvis man bad lærerne om at rangere deres største arbejdsmiljøproblemer. Måske har nogle lærere affundet sig med, at støj er en del af deres hverdag, som der ikke kan gøres noget ved”, siger Thomas Andreasen.

Han opfordrer derfor til, at man bruger de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, hvis man er generet af støj i arbejdstiden.

Forsker vil undersøge støj i arbejdsmiljøet

Mette Sørensen vil dog ikke gøre lærerne unødigt bekymrede for deres helbred. For det er ikke sikkert, at den støj, lærerne primært er udsat for – barnestemmer – er lige så stressende som for eksempel trafikstøj.

Rent evolutionært forbinder vi nemlig ikke barnestemmer med noget farligt, og derfor er det ikke sikkert, at den type støj påvirker nervesystemet i samme grad som for eksempel larm fra trafikken.

“Det er den kroniske aktivering af vores stressrespons, der er skadelig for vores helbred. Vi reagerer med stress, når vi hører en høj lyd, der er ukendt for os, fordi vi skal forholde os til, om det er noget farligt”, forklarer hun.

Det er den kroniske aktivering af vores stressrespons, der på lang sigt øger risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte og formentlig også for at udvikle diabetes, fortæller Mette Sørensen. Men hun understreger, at man ikke nødvendigvis kan konkludere, at lærere, som er udsat for støj på arbejdet, også er udsat for en kronisk stresspåvirkning som følge af støjen.

Hun har netop fået en bevilling til at forske i støj på arbejdspladser, et område, som hun mener er utrolig vigtigt at få belyst bedre:

“I og med at vi kan se de store påvirkninger, trafikstøj i hjemmet har, er det vigtigt, at vi får kigget nærmere på støj i arbejdsmiljøet”, mener hun. “Derudover vil vi gerne kigge nærmere på interaktionen – hvis man er udsat for støj både i hjemmet og på jobbet. Hvad gør den mangel på stilhed ved helbredet?”

Det er endnu for tidligt for Mette Sørensen at oplyse, om hendes nye forskningsprojekt vil omfatte støj på lærerarbejdspladser.

Skader indlæringen og koncentrationen

En, der har forsket i sammenhængen mellem støj i klasseværelset og læreres arbejdsmiljø, er Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For omkring ti år siden var han en af forskerne bag undersøgelserne “Skolestøj 1 og 2”, som blandt andet konkluderede, at der var sammenhæng mellem støjeksponering og stemmebelastning og kognitiv træthed efter arbejde.

Efterfølgende blev det dog konstateret, at der ikke var nogen signifikante ændringer i lærernes trivsel eller stemmebelastning som følge af, at man forbedrede de akustiske forhold i en række klasseværelser på to skoler i Aarhus.

“Men det betyder jo ikke, at man ikke føler sig generet eller forstyrret af støj”, siger han.

“Vi kunne se det, man kan kalde psykologiske og kognitive effekter af støj, for eksempel hovedpine, dårligere indlæring og koncentrationsbesvær, og det kan jo være vigtigt nok. Man skal også holde sig for øje, at det jo er meget forskelligt, hvor ens tærskel for støj ligger. Nogle kan tåle meget støj uden at blive generet særligt, andre kan ikke”.

Dlf: Støj kan kræve flere lærerresurser

Thomas Andreasen fra Lærerforeningen understreger, at ingen lærere forestiller sig, at klasselokalet skal være stille som kirkerummet.

“Når mange børn er samlet, vil der altid opstå situationer med højt lydniveau, og det skal børnene også have mulighed for indimellem. Noget af støjen er jo en naturlig følge af undervisningen, og det er ikke mit indtryk, at det er den støj, der er det mest generende for lærerne – det er nærmere, når støjen bliver til reel uro, der går ud over undervisningen”, siger han og peger på, at støj er en kompleks problemstilling, som kan handle om mange ting:

“Jeg vil nødigt sende det signal, at hvis vi bare putter filtsko på stolene, er problemet løst. Støj kan både være et spørgsmål om pædagogik og undervisning, det kan handle om lokaler og indretning, det kan handle om omgivelser, for eksempel trafikstøj eller byggeri. Nogle gange rækker løsningen ind i pædagogikken eller andet. Ofte er den gode løsning tolærerordninger eller færre elever i klassen. Andre gange er det de fysiske omgivelser, der skal adresseres, men det er nok forholdsvis sjældent, at det er nok”.

Skolelederformand: Kommunerne må til lommen

Folkeskolen har forsøgt at få et interview med KL om de støjproblemer, som opstår på grund af uhensigtsmæssigt skolebyggeri, da bygningerne jo tilhører kommunerne, men KL har ikke ønsket at lade sig interviewe og har i stedet sendt en skriftlig kommentar:

“KL oplyser, at kommunerne er meget opmærksomme på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Konkrete problemer i forhold til for eksempel støj i undervisningen skal håndteres lokalt på den enkelte skole og i den enkelte kommune”.

Men formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal afviser, at den enkelte skole kan tage ansvar for alle støjproblemer.

“Skolelederne spiller en rolle i forhold til den del af støjen, der kan afhjælpes gennem pædagogiske tiltag”, siger han. “Det kan være, at skolelederen skal sørge for at give klassen resurser til at have tovoksentimer i en periode eller få AKT-læreren (adfærd, kontakt, trivsel) til at observere og vejlede. Det kan også være, at skolelederen skal tage en dialog med forældrene om at træne børnene i at vente på, at det bliver deres tur til at tale, og den slags. Det er meget forskelligt, hvad støj og uro i en klasse skyldes, så det er ikke det samme, der skal til for at løse problemet hver gang”, siger Claus Hjortdal.

Derimod mener han ikke, at skolelederen bør pålægges ansvaret for den støj, som skyldes dårlig akustik i skolebygningerne. “Bygningerne er kommunens ansvar”, siger han.

“Det er ikke billigt at rette op på dårlig akustik, og hvis der er skolebyggeri med dårlig akustik, bør det selvfølgelig udbedres, men pengene til det skal ikke tages fra skolens budget. Kommunerne har et budget til byggeri og vedligehold af bygninger, og det er kun rimeligt, at pengene kommer derfra. Alt det, som kan gøres for at reducere støj ved hjælp af byggeriet, bør man gøre, for støj er ikke godt for undervisningen, og det slider på arbejdsmiljøet”.