Som tidligere beskrevet i Folkeskolen er andelen af lærere, der i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid oplever så megen støj, at de må hæve stemmen for at kunne tale med andre, steget meget siden 1990.
I en ny rapport sammenholder Arbejdsmiljøinstituttet den litteratur, der er til rådighed om støjs indvirkning på helbredet. Hos gravide kvinder kan lavfrekvente lydbølger trænge gennem væv og væske og påvirke fostrets høreorgan, der udvikles i sidste halvdel af graviditeten. Dyreforsøg viser, at kraftig lydpåvirkning kan medføre nedsat hørelse hos afkommet, og andre undersøgelser peger på, at kraftig støj på arbejdet kan medføre nedsat fødselsvægt.
Selvom der er problemer med mange af de undersøgelser, der er gennemført på området, konkluderer rapportens forfatterens forfattere Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund, at udsættelse for kraftig støj på arbejdspladsen medfører risiko for hjertekarsygdom. Udsættelse for kraftig lavfrekvent støj over flere år kan medføre akustisk betingede vibrationssygdomme, som kan give mavetarmproblemer, bronkitis, smerter og psykiatriske problemer.
Rapporten konkluderer, at der er behov for større langtidsundersøgelser af ikke-industrielle arbejdere som lærere og pædagoger med henblik på at sætte nogle bedre grænseværdier for det støjniveau, man må udsættes for på sin arbejdsplads.
Forfatterne stiller spørgsmålstegn ved, om de eksisterende grænseværdier beskytter særligt udsatte personer nok. Det gælder mennesker, som er mere støjfølsomme end andre, ansatte med nedsat hørelse, personer under oplæring, ansatte med særlig stressende arbejdsforhold samt altså gravide.
Støj i klasseværelset kan give fosterskader
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.