Steppeulven - Eik Skaløe

Den danske hippietids første - og på længere sigt eneste betydelige - poet, Eik Skaløe, levede sit korte liv i fuld overensstemmelse med sit livssyn: En dyb afstandtagen over for den jagt på materielle goder, der for det store befolkningsflertals vedkommende afløste den gabardinefarvede efterkrigstid med mangel på alt, ikke mindst på udsyn over egen næsetip og dagen og vejen.

I Torben Perssons bebudede serie 'De unge døde' - foreløbig er der kommet to - er der et fremragende materiale til undervisning i rock- beat- og pigtrådsmusikgenerationens lyrik og socialhistorie. Med udblik til syreprofeterne Abbie Hoffman og Timothy Leary indkredses det politiske og poetiske univers, der fik Skaløe til at skrive en stribe banebrydende tekster, der hidtil næsten udelukkende har været kendt fra den første dansksprogede pigtrådsplade, 'Hip', der udgives igen og igen, nu også på cd. Den unge digter, der for vild i stofferne, livet og ørkenen i Punjab, portrætteres kortfattet og koncentreret, hovedsagelig baseret på hans kæreste Iben Nagel Rasmussens udgivelse fra 1993 af hans efterladte breve til hende.

Bogen 'Ønske om ordliv' er et udvalg foretaget af Skaløes søster, Iben Lassesen, fra en mappe med digte og andre tekster, som deres mor samlede. Teksterne er meget forskellige, nogle gennemarbejdede, andre blot skitserede. Alle sammen giver de facetter til indblik i en unik personlighed.

Udgiveren angiver, at hendes initiativ skyldes et ønske om at lade Eik Skaløe selv komme til orde for at hindre alt for frie fortolkninger af hans liv og digtning. Det lykkes næppe. Dertil har hippiedigteren sat alt for mange samtidige og efterkommere i gang med at sanse og fortolke verden på en helt ny måde.