Folkeskolelærerne er dem, der går mest op i at få stemt til urafstemningen i Danmarks Lærerforening. De har nu en stemmeprocent på 53. Blandt de øvrige grupper i DLF, som er med i den samme afstemning, men som bliver forskelligt berørt af overenskomsten, svinger procenten meget.
Skolepsykologer og konsulenter
Skolepsykologers og konsulenters løn er ikke steget så meget som lærernes gennem de seneste overenskomster. Med overenskomstforliget mellem KL og LC er der lagt op til forbedringer for alle. Hver fjerde i denne gruppe har indtil nu stemt.
Skolepsykologer og konsulenter får forbedret grundlønnen
Speciallærere
Speciallærere, der underviser specialklasser og enkeltintegrerede elever, vil miste et tillæg. I stedet bruges pengene til at give samtlige speciallærere for børn et lønløft. I denne gruppe har 38 procent stemt.
Blandt voksenspecialunderviserne er stemmeprocenten dog lavere - 19 procent.
Tillæg til speciallærere forsvinder med nyt forlig
Lærere på STU
Lærere, som underviser STU-elever på en skole, der allerede er dækket af en overenskomst under Lærernes Centralorganisation, LC, vil fremover per automatik være omfattet af den overenskomst, der i øvrigt gælder på skolen. Ikke alle STU-undervisere kan identificeres i stemmeopgørelserne. Men blandt dem, der kan, er stemmeprocenten på 18.
Forlig byder på forbedringer for lærere på STU
DLF-medlemmer i forvaltninger
Blandt de ansatte i forvaltningerne er stemmeprocenten på 28.
Ledige
Lavest er stemmeprocenten blandt de ledige. Her er den nede på 7.
Find din egen arbejdsplads
Folkeskolen.dk's kort over stemmeprocenter fordelt på kredse flytter sig dag for dag og bliver i øjeblikket mere og mere gult. To kredse er endda gået i lysegrøn.
De lærere, som har været mest tilbageholdende med at stemme, er Gribskovlærerne, som ligger på 33,7 procent. Helt i top ligger Lejre på Assens med 73,2 procent skarpt forfulgt af 72,3 procent.
Stemmeprocenten svinger i DLF’s grupper
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.