"Hele ånden er anderledes på privatskoler. Lærerne bekymrer sig om eleverne og tager tingene mere alvorligt. Ofte er det jo sådan, at børn begynder i folkeskolen, og så senere flytter til en privatskole, hvis der opstår et behov for skoleskift", siger Anne-Mette Rasmussen til BT.
Statsministerfruen, som hidtil har været ansat som pædagog i en kommunal børnehave, er blevet fast brevkasseredaktør i Familiejournalen. I denne uge svarer hun en farmor, som er bekymret for sit 13-årige barnebarn, som har været udsat for massiv mobning. Situationen får ifølge BT Anne-Mette Rasmussen til at blive meget vred.
"I vores institution ville det aldrig have forekommet. Vi ville have været der lige prompte. Det er vigtigt at sætte ind lige fra børnene er små. Men det hjælper ikke, hvis det hele så bliver tabt på gulvet, når de starter i skolen".
Hun anbefaler derfor i sit svar forældrene til at vælge en privatskole, fordi de der tager sig bedre af det enkelte barns behov.
Anne-Mette Rasmussen har selv gået på Holbæk Private Realskole og statsministerparrets egne børn har ifølge BT også gået på privatskole en del af deres skoletid.
Bondo: Det er ren lommefilosofi
Formand for DLF Anders Bondo Christensen mener, at statsministerfruen skulle udtale sig om noget, hun har forstand på.
"Jeg kender mange både folkeskole- og privatskolelærere, der er meget engagerede. Men det har ikke noget at gøre med, hvor de arbejder", siger han til BT.
I oppositionen er uddannelsesordførerne chokerede over ministerfruens udmelding.
"Det er en grov generalisering af både folkeskolen og privatskolerne, og det kan hun ikke tillade sig. Altså at generalisere på den måde. Der er stor forskel på de enkelte folkeskoler og de forskellige privatskoler, samt de lærere, der arbejder begge steder, så det er en trist melding", siger Marianne Jelved fra de Radikale til BT.
Og også SF's skoleordfører Nana Westerby er dybt forarget.
Statsministerfruen: Privatskoler tager sig bedre af børns behov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.