Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Statsministeren på skolebesøg

Sammen med undervisningsminister Ulla Tørnæs og DLF-formand Anders Bondo besøger statsminister Anders Fogh Rasmussen på mandag to folkeskoler. Bondo inviterede Fogh, efter statsministeren ved Folketingets åbning kritiserede folkeskolen.

Jeppe Dong Abrahamsen
Start debatten
8. januar 2004, kl. 14:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge, 'Hvad synes du selv?'", sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning i oktober sidste år.

Det faldt lærerformand Anders Bondo Christensen så meget for brystet, at han prompte inviterede Fogh til at komme ud og besøge en skole, så han ved selvsyn kunne se, at der ikke er nogen rundkredse i de danske folkeskoler.

Kort før jul modtog Bondo en bekræftelse fra statsministeren, så på mandag er der prominent besøg, når statsministeren besøger ikke én, men hele to folkeskoler. Programmet er derfor meget stramt.

Det er Rosengårdskolen i Odense og Søndermarkskolen i Give, der skal lægge bygninger til. Statsministeren har ytret ønske om, at han gerne ville se to folkeskoler og helst i provinsen. Det ønske har Danmarks Lærerforening, som er den officielle vært, efterkommet.

Ministrene og lærerformanden begynder dagen i Odense, hvor Fogh efter eget ønske deltager i undervisningen i 9. klasse i samfundsfag sammen med Anders Bondo. Meget apropos er eleverne i øjeblikket i gang med emnet "Folkestyret i Danmark". Tørnæs deltager i undervisningen i 10. klasse.

De tre gæster overværer undervisningen i yderligere to klasser, inden turen går over Lillebælt til Give, hvor vægten er lagt på de lidt yngre elever.

Efter ønske fra statsministeren vil pressen have minimal adgang under begge besøg. Folkeskolen deltager selvfølgelig. Læs reportagen i Folkeskolen nummer 4.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Statsministeren på skolebesøg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS