Statskassen giver: 50 kroner per ekstra skoletime

Langt størstedelen af den kommende skolereform skal finansieres af lærerne i form af ekstra undervisning. I gennemsnit kommer den enkelte lærer til at undervise to klokketimer mere om ugen. Men der kommer også flere penge til kommunerne. Af økonomiaftalen mellem KL og regeringen fremgår det, at de kommunale budgetter vil blive tilført ekstra 204 millioner kroner i 2014 og 407 millioner kroner om året fra 2015 og frem - målrettet skolen.

Af et skriftligt svar, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har givet til Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn fremgår det, at timetallet med reformen løftes med i alt 1,1 millioner fagopdelte timer og 6,6 millioner timers såkaldt understøttende undervisning. Ministeren regner sig frem til, at der "tilføres kommunerne cirka 50 kroner per ekstra leveret time." Omregnet til lektioner bliver det 37,50 krone per ekstra lektion.

Lærerne skal undervise mere

Kommunalt selvstyre Selvom 37,50 kroner inklusiv forberedelse umiddelbart lyder som et slagtilbud for eksempel for en ekstra times engelsk i 1. klasse, er der ikke engang garanti for, at pengene sendes videre til de skoler, som skal levere de ekstra timer. Det fortæller Kurt Houlberg, der er programchef i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora),

"Vi har kommunalt selvstyre, så det er op til kommunerne at prioritere, hvordan de vil bruge deres midler. De nye midler vil givetvis blive brugt på folkeskolen. Men samtidig kan kommunerne vælge at flytte andre penge væk fra folkeskolen, for eksempel fordi der kommer flere ældre og færre børn. Så på den måde er det meget svært at følge, de her beløb krone for krone, og finde ud af, hvor de bliver brugt", siger Kurt Houlberg.

"Det betyder i praksis, at man sagtens kan komme i en situation, hvor pengene reelt bliver brugt på skoleområdet, som der bliver sigtet imod. Men at man ikke vil kunne se det i budgetter og regnskaber, fordi der bliver flyttet andre penge væk på samme tidspunkt", siger Kurt Houlberg.

Bondo: Økonomiaftale underminerer fagligt løft

Problematisk refusion Han forklarer, at hvis man vil sikre, at pengene bliver brugt som det centralt er bestemt, så skal det gives som refusion. Altså at kommunerne får de penge, de han brugt, refunderet. Men det er stik imod den måde, man i dag styrer kommunerne.

"Ud fra et hensyn om at styre de samlede offentlige udgifter har refusioner den sideeffekt, at hvis man ikke selv skal betale for de udgifter, man afholder, så har man ikke noget særligt incitament til at overveje, om man bruger pengene på en rigtig måde. Hvis man for eksempel får tre fjerdedele af udgiften til at ansætte en ny pædagog dækket, så har man ikke noget særligt incitament til at undersøge om det egentlig er en god idé at ansætte flere pædagoger, fordi man sender størstedelen af regningen videre", forklarer Kurt Houlberg.

KL vil have penge til tyvstart af reform

Usikker SFO-besparelse Et andet uklart område er, hvor mange penge der frigøres ved at sænke pasningsbehovet via en længere skoledag. I økonomiaftalen står der, at "det skønnes, at der kan frigøres resurser svarende til i størrelsesordenen 1,2 milliarder kroner som følge af reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret."

"Man forudsætter, at forældrene ikke skal betale en større andel af udgifterne end i gør i dag. Betaler forældrene halvdelen af udgifterne i dag, så skal de heller ikke betale mere end halvdelen i fremtiden. Det betyder i praksis, at når udgifter reduceres som følge af, at børnene er kortere tid i SFO, så må betalingen nedsættes tilsvarende. Det betyder fremadrettet, at kommunerne kommer til at mangle penge i forhold til, hvad de har i dag", siger Kurt Houlberg. Han forklarer desuden, at der ikke er nogen lovgivning, der bestemmer, om kommunerne kan hæve forældrebetalingen.

"Men der ligger i det aftalegrundlag, der er i økonomiaftalen, at parterne har en præmis om, at forældrebetalingsandelen skal være uændret."