Statistik-professor dumper Krevi-rapport

Lærersygefravær er den variabel, der giver størst udsving i Krevi-rapporten - nemlig en forskel i afgangskarakterer på 0,16 karakterpoint mellem de skoler, der har det højeste og de, der har det laveste sygefravær. Men Krevi konkluderer også, at det giver en smule højere karakterer, at læreren underviser en større del af deres arbejdstid, mens flere timer til eleverne ikke giver højere karakterer.

Professor Peter Allerup dumper hele metoden. Helt grundlæggende kan den danske karakterskala fra 2007 slet ikke bruges så simpelt matematisk, som Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Krevi gør det - simpelthen fordi den som bekendt har "huller". Der er simpelthen talmæssigt større huller mellem karaktererne 4 og 7 og 7 og 10 end mellem 2 og 4 og 10 og 12.

"Eftersom karakterer er det eneste, vi har fra en afgangseksamen, så bruger man det, der hedder percentilmetoden. Det vil sige, at man tager hele fordelingen, og så regner man på tallene ud fra, hvor mange har klaret grænsen ved 2, hvor mange har klaret grænsen ved 4, hvor mange har klaret den ved 7 - disse grundlæggende tal for en population, den sammenligner man så mellem nu og tidligere, mellem drenge og piger osv.", forklarer Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statstik ved Center for Grundskoleforskning på det tidligere DPU under Aarhus Universitet.

Ny rapport: Syge lærere giver lavere karakterer

Efter at have hørt Krevis konklusion om, at elever på skoler med det 10 procent højeste lærersygefravær alt andet lige får 0,16 karakterpoint højere afgangskarakterer end elever på skoler med det 10 procent laveste fravær, siger Peter Allerup:

"Det tekniske udstyr bag deres udregninger er utilstrækkeligt. På de præmisser er forklaringsgrader og grundlag så tyndt, så deres påpegninger af signifikans vidner om, at de ikke ejer evnen til at fortolke resultater i relation til den almindelige hverdag. Det minder utrolig meget om den diskussion, jeg havde med Niels Egelund om store små skoler, hvor hans grundlag for at anvende regressionsanalysen var forkert. Vi kan godt bruge ordet latterligt, at man kan markedsføre det som et tegn på en ændring, og det er så ligegyldigt, om det er op eller ned".

Forskere: Store skoler er ikke bedre end små

Samtidig med, at Krevi konstaterer, at lærersygefravær går ud over elevernes karakterer, konkluderer man også, at det at give eleverne flere undervisningstimer ikke hjælper på karakterne. Deraf kan man jo lede, at det ikke er selve fraværet af lærerens undervisning, der trækker ned i karakteren, og det er efter Peter Allerups mening med til at vise, at sammenhængen mellem hvorfor lærerne på én skole er meget oftere eller længere syge end på en anden skole og elevernes læring er langt mere kompliceret og nuanceret, end hvad den reduceres til i den nye Krevi-rapport.