Statstjenestemændenes Centralorganisation, CO II, beskylder nu Finansministeriet for at modarbejde indførelsen af Ny Løn.
"Det sker gang på gang, at Finansministeriet underkender aftaler om Ny Løn. Nu må de gøre op med sig selv, om de vil have Ny Løn eller ej", siger formanden for CO II, Tommy Agerskov til Berlingske Tidende.
Også aftaler i Told og Skat og DMI er blevet underkendt. SiD og Forsvarets LO har fået nej til aftaler ti måneder efter indgåelsen. Det har ført til en sag i Arbejdsretten for lang sagsbehandlingstid.
I Personalestyrelsen siger kontorchef Peter Friis til Berlingske Tidende, at det er ministeriets ret at underkende aftalerne. De var alt for dyre, forklarer han.
"Det er langt under halvdelen af aftalerne om Ny Løn, vi underkender. Men vi sidder relativt tungt på det, for Finansministeriet har ansvaret for lønudviklingen i staten", siger han.
Staten standser aftaler om Ny Løn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.