Alle landets kommuner og uddannelsesinstitutioner bør have en lokal sprogstrategi. Sådan lød det opfordrende fra VLAK-regeringen, da den i november 2017 lancerede sin nationale sprogstrategi, der blandt andet afsatte 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog.
Lektor: Der er brug for flere engelskvejledere
Her to år efter er der godt gang i det nye center for fremmedsprog. Til gengæld ser det sløvt ud med udarbejdelsen af lokale sprogstrategier, fortæller forsker og centerleder på centerets afdeling Øst Mette Skovgaard Andersen.
"Der er en strategi på vej i Aalborg Kommune, og så er der også nogle få andre kommuner, der så småt er ved at gå i gang. Derudover ser vi nogle sprogstrategier på nogle gymnasier og universiteter. Men endnu ser det ikke ud til, at ambitionen rigtigt er slået igennem", fortæller hun.
Strategier skaber sammenhæng
En lokal sprogstrategi indebærer, at man lokalt tager stilling til, hvordan man vil forsøge at styrke fremmedsprogene i uddannelsessystemet.
"Et af de store problemer er, at tingene ikke hænger særligt godt sammen. Det kan fx være, at den lokale folkeskole ikke udbyder fransk, men på det lokale gymnasium tilbyder de fortsætterfransk. Det spiller jo ikke sammen. Så det handler om at få kigget samlet på det, så man kan sikre bedre sammenhæng og også meget gerne et bredere udbud af fremmedsprog", forklarer Mette Skovgaard Andersen.
I Aalborg skal lærerne tænke store tanker om sprogundervisningen
Selvom Mette Skovgaard Andersen håber på, at de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner hver især vil arbejde på at styrke deres fremmedsprog, peger hun på, at der især er behov for, at kommunerne kommer banen.
"Vi vil helst have lokale sprogstrategier på kommunalt eller regionalt niveau. Jo større omfanget bliver, desto bedre sammenhæng kan der komme – optimalt set. Men det er meget kompliceret, så derfor synes vi, at det er en god ide, hvis skoler og institutioner langsomt begynder at kigge på nogle strategier. Og så kan man derefter forsøge at få det til at hænge ordentligt sammen på et højere niveau".
Kommuner er blevet strategitrætte
Ifølge Mette Skovgaard Andersen kan det manglende arbejde med lokale strategier for fremmedsprogene skyldes, at kommunerne er ved at være godt trætte af at skulle lave strategier for alt muligt.
"Der er jo konstant nye ting, de skal forholde sig til og lave strategier for, og hver eneste gang skal det godkendes og igennem alle niveauer. Så det vil ikke undre mig, hvis de er pænt strategitrætte. For mig er det ikke vigtigt, om man kalder det strategi, handleplan eller noget helt tredje. Det vigtige er, om man tager området alvorligt".
Råd: Tag fat i os
Folkeskolen.dk/engelsk skrev for nyligt om engelskvejleder på Gilbjergskolen i Gilleleje på Sjællands nordkyst Adina Raskin Teplin, der gerne vil lave en fremmedsprogsstrategi på sin skole. En opgave, hun frygter bliver stor, da det er svært at finde lignende eksempler.
Engelskvejleder: Det kan være en ensom tjans at være vejleder i engelsk
Mette Skovgaard Andersen anbefaler Adina Raskin Teplin at lægge ud med at finde inspiration og hjælp hos det Nationale Center for Fremmedsprog.
"Vi har forskellige modeller til, hvordan man kan gribe det an på forskellige niveauer. Derudover vil jeg anbefale hende at kigge på, hvad der findes af andre strategier, som man på en eller anden måde kan læne sig op ad. Der findes unge-, overgangs- og sammenhængsstrategier. Man kan godt lade sig inspirere af elementer fra sådanne strategier".
Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.