Som forfatter til stribevis af fortællinger og børnerim er Thorstein Thomsen sprudlende, vittig og flittig. Når man har set listen over hans produktion, sidder man forpustet tilbage og spørger sig selv, hvordan han dog bærer sig ad. Det har han tilsyneladende også selv gjort, og i denne herlige lille bog giver han nogle af sine erfaringer videre. Ja, han øser dem nærmest ud. Og læseren kan så konstatere, at det, der forekommer legende let og hurtigt fra hånden, er resultatet af en omfattende viden om, hvad der får sproget til at virke. Udmøntet i ti uddybede bud for et godt børnerim. Og i konkrete analyser af opbygning af replikker helt ned til om der skal sættes anførselstegn eller ej.
Forfatteren er uhyre belæst og beset eller hvad det nu hedder, når man har set og reflekteret over en masse film og bruger eksempler herfra i arbejdet med at analysere sig frem til prototyper på digte, romaner og film. Det er brandgodt gjort, og som læser kaster man et blik over på sin hylde med litteraturteori og tænker, hvad man egentlig skal med alle de bøger, når Thomsen kan sammenfatte det hele på få sider. Det med at skæve lidt over til reolen kunne forfatteren nu godt have gjort lidt mere ud af. På side 46 oplister han fire af sine yndlingsforfattere. Det lykkes ham at stave tre af dem forkert. Og på side 83 fortæller han anekdotisk om nogle kursusdeltageres opfattelse af en berettermodel, som de kaldte Hvalen. Men han giver ingen begrundelse for, hvorfor han forkaster den, og haster videre. Bruger Dansklærerforeningen ikke forlagskonsulenter? Men hastværk eller ej: Bogen er et fortrinligt værktøj med god og praktisk anvendelig inspiration for dansklærere på alle trin i skoleforløbet. Både til litteratur- og filmanalyse. Den har en god litteraturliste med personlige kommentarer. Og den er rigtig morsom at læse for alle, der gerne vil kigge ind ad ruden til en forfatters værksted.
Sproget er et tog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.