Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Sprog til salg

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Man skal høre meget, før ørerne falder af, men ikke så forfærdelig meget, før øjnene falder i, skriver forfatteren i forordet til denne efterhånden traditionelle samling artikler med kvalificerede betragtninger over stort og småt i det danske sprogs udvikling.

Selv hører han meget og kommer smukt omkring; nogle vil det overraske, at han ikke tager afstand fra det overordentlig bramfri sprog i filmen "Terkel i knibe". Men ud over at påskønne dens behandling af temaet, mobning, roser han den for at opfange en del af de sproglige mønstre i det miljø, filmskaberen vil nå.

Lund er venligheden selv, men han kan være ædende sarkastisk, når han træffer på overophedet sprog fra ordinære firmaer på jagt efter en original profil. Som når han foreslår at idømme Parkering København en afgift på 550 kroner for dens makværk af en opblæst stillingsannonce.

Læseren får resultaterne af forfatterens flittige deltagelse i internationale konferencer, så man føler sig opdateret om interessante aspekter ved sprogrøgt, som den gribes an i Island og Irland. Og Lund nøjes ikke med at undre sig over, hvad man kan finde på at kalde slik i vore dage, han analyserer også de søde sagers kulturhistoriske vandring fra sjældne møder med barnemunde til familieindkøb i pallevis. Der er betragtninger over det skånske sprogs historie og om pengenes. Hedder det øwro, æwro eller øjro? Og hvordan kan det være, at tiggere på landets banegårdspladser den dag i dag anmoder om en skilling, når møntsorten blev afskaffet i 1873?

Dansklærere og andre sprogbrugere må ikke snyde sig selv for årets gang i Lund.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sprog til salg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS