"Denne bog er tilegnet alle landets 120.000 gymnasieelever. Gymnasiet er et spil. Udnyt systemet og spil spillet" ("Spillet om karaktererne"). Ordet "udnyt" får mig til at stejle. Det står i direkte opposition til alt, hvad jeg har lært om "ansvar for egen læring". Jeg må altså starte med at modarbejde min egen professionelle stolthed og overbevisning og i stedet læse med målgruppens behov for øje.
Det hjælper. Nu er det ikke længere snyd og bedrag, jeg læser om, men reelle metoder til at overkomme og få det bedste ud af timerne. For i bund og grund er det et spørgsmål om at blive set og hørt. Ligesom i de fleste andre situationer, vi befinder os i. Det er et "dirty game", der handler om at fange den ene eller den andens opmærksomhed med tydelige undertoner af bevidst manipulation. Om vi som rodfæstede i pædagogiske maksimer bryder os om det eller ej.
Derfor ligger der en vis portion konstruktiv læring i at videreformidle førnævnte citat, som i light-udgaven hos Jacob de Lichtenberg lyder: "Få de højeste karakterer og det bedste job". Et mål, de fleste underviserer nok under deres elever, og som kan opnås ved bevidst træning af nærmere definerede teknikker.
Der er ikke tale om revolutionerende landvindinger i de to bøger, men mere om skruppelløs spekulation i det menneskelige udtryk. I kort form handler det om at finpudse sin attitude og indtage verden med storm. Og hvem vil ikke gerne lære det?
Spillet om karaktererne / Kropssprogets psykologi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.