De fleste bruger indimellem spil og lege i sprogundervisningen, og det er en rigtig god idé, lyder det fra to konsulenter på Center for Undervisningsmidler (CFU) Absalon i Vordingborg. For det kan være rigtig udfordrende og indimellem kedeligt at lære sprog.
De to konsulenter har begge selv brugt spil – både brætspil, kortspil og diverse lege – i henholdsvis engelsk og tysk, og de oplever, at de ikke bare er et sjovt og motiverende alternativ til bøger og andet undervisningsmateriale. De gør også, at eleverne næsten uden at tænke over det bruger sproget mere aktivt, tager chancer og er mindre nervøse for at lave fejl.
Som Kirstine Jordan, der er konsulent i engelsk og tidligere har været lærer på Trekronerskolen i Roskilde, siger:
”Jeg synes, det er nemmere at komme ind i en klasse med nogle spil under armen end at komme ind og sige, at nu skal vi slå op på side 48 i bogen. Man har bare et forspring. Eleverne gider godt at lege og være med, og så kan man ligesom bygge videre på det”.
Kan bruges i alle klasser
I princippet kan man bruge spil på alle klassetrin og i alle sprogfagene, mener de to konsulenter, men de skal naturligvis altid tilpasses elevernes niveau og alder. Og den frie samtale i et spil forudsætter selvfølgelig, at eleverne har et vist niveau, erkender Kirstine Jordan.
”Men jeg vil sige, at de kan måske ikke det samme på tysk som på engelsk i 6., men elever i engelsk i 1. og 2. klasse kan vel nogenlunde det, som eleverne i tysk kan i 5. Så man starter jo bare med noget helt simpelt i tysk i 5. klasse ligesom man gør i engelsk i 1.”.
Kim Østerskov Andersen, der er konsulent i tysk og lærer på Holmeagerskolen i Greve, stemmer i:
”Det kan for eksempel være ludo. De fleste kender reglerne i forvejen, så på den måde kan man mikse noget kendt med noget ukendt”.
Kim Østerskov Andersen er især glad for at lege fysiske lege med eleverne, hvor de taler tysk i stedet for dansk.
”Jeg elsker de der gamle lege, som man leger i skolegården. Jeg kalder dem skolegårdsspil. Dem er de helt vilde med i begyndertysk og -fransk og også i engelsk, tænker jeg. Det virker rigtig godt, når de får rørt sig samtidig med, at de siger noget. Så sker der noget i hjernen på dem. Der er nogle forbindelser mellem ord og bevægelser, som virker sindssygt godt. Det er der også mange undersøgelser, der viser”, siger Kim Østerskov Andersen og nævner legen ”Alle mine kyllinger - kom hjem”, som findes i en tysk version, der hedder ”Fischer, Fischer - wie tief ist das Wasser” (Fisker, fisker, hvor dybt er vandet).
Kirstine Jordan er mest til indendørsspil og siger:
”Jeg tror, at jo yngre eleverne er, jo mere skal man spille spil, de kender. Fisk, ludo, uno, memory osv. Rigtig mange af de spil, vi spiller på dansk, kan man sagtens spille på et fremmedsprog også, og det synes jeg faktisk er ret fedt. For så får de den der oplevelse ret tidligt i deres sprogudvikling, at ”Hey, jeg kan klare det her på engelsk”.
I udskolingen i engelsk har hun en forkærlighed for debatspil, hvor eleverne får forskellige roller, som de skal debattere ud fra, og så skal de stemme om, hvem der klarer det bedst. Men det er nok mest egnet til engelsk, erkender hun.
Kim Østerskov Andersen nævner, at man også kan spille boldspil i grammatikundervisningen eller lave Gæt og grimasser, hvis man gerne vil have den fysiske dimension med i de lidt større klasser.
”Man kan også sagtens lege med 9. klasse. For mig handler det om, at de får nogle muligheder for at lege sproget ind og bruge nogle chunks osv. Og spil er en god måde at arbejde med ordforråd på, fordi de oplever sproget på mange forskellige måder og ikke bare gennem en tekst. Og så er det smart, at de skal gentage det så mange gange, at det sidder fast i deres langtidshukommelse”, siger han.
Kirstine Jordan tilføjer, at man også kan gå skridtet videre og lade eleverne lave egne spil, anmelde deres spil på video og lave spilvejledninger osv.
Nemt at gå i gang med
”Noget af det, spil også kan, er, at det er lidt som rollespil, hvor man ikke må gå ud af rollen. Det kan også være med til at bryde den der med, at ”jeg ved ikke, hvad det hedder, så jeg spørger bare læreren.” Når de spiller, finder de ud af det, fordi de har en anden motivation til at fortsætte. De vil jo ikke gå ud af spillet eller tabe”, siger Kirstine Jordan.
Hun oplever også, at eleverne kan blive så grebet af spillet, at de helt glemmer, at det foregår på et andet sprog, eller at det måske er pinligt at udtale ordene forkert over for klassekammeraterne.
”Jeg haft elever, der har sagt, ’nu har vi jo faktisk snakket engelsk i en hel time, uden at tænke over det”.
De oplever også begge, at eleverne ikke vil slutte, når timen er forbi.
”De vil i hvert fald gerne spille spillet færdigt, så nogle gange bliver de hængende lidt”, siger Kirstine Jordan. Kim Østerskov Andersen supplerer:
”Man også forlade dem i 7. klasse før frokost og se, at de spiller færdigt, mens de spiser”.
De to konsulenter mener ikke, der er nogen begrænsning på, hvor meget man kan lade spillene fylde:
”Jeg har lige haft en 5. klasse sidste år, og der brugte jeg i hvert fald spil 60-70 procent af tiden”, siger Kim Østerskov Andersen og fortsætter:
”Jeg kan godt lide at komme med det der overraskende element i undervisningen, som gør, at eleverne tænker '”'Hov, hvad sker der i dag? Nu har han klippet kort ud, og her er en terning, og her er en bold og et sjippetov. Gad vide, hvad vi skal lave?'. Eleverne kigger hver gang på mig og tænker nok, at 'han er lige skør, hver gang han kommer ind ad døren'. Og det giver også en motivation, at man ikke bare kommer ind og siger 'tag jeres tyskbog/engelskbog/franskbog frem'”. I stedet siger jeg: 'Inden I sætter jer ned, går vi lige udenfor i 10 minutter og leger en leg'”.
Og det er noget af det gode ved spillene, mener han. At de ikke behøver hænge sammen med et stort forløb, hvor man har indtænkt en hel masse, og hvor der er et bestemt ordforråd, der skal trænes. Det kan godt bare være en enkelt time, for det er ret nemt at gå i gang med, understreger han.
Spørg eleverne, hvad de har lyst til
Den eneste udfordring, de to konsulenter kan komme i tanker om, er, hvis man kommer til at vælge spil, der er for svære. Så mister eleverne motivationen.
Til gengæld behøver man ikke være bekymret for, om det er svært som lærer at anvende spil, hvis man ikke selv er den store spillefugl.
”Vi har på CFU fremmedsprogs-spil til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Til indskoling tænker jeg, det altid vil være læreren, der formidler, hvordan man gør. Men så er det også simple regler, der er nemme at lære. Og så spiller man ofte det samme spil alle sammen, for vi kan ikke have gang i 10 forskellige spil på samme tid. Men til mellemtrin og udskoling har vi nogle kasser, hvor der er 10 forskellige spil i en kasse, og så går de jo bare i gang med at spille og finder selv ud af reglerne, og der har jeg ingen forventning om, at læreren styrer, hvad de gør”, siger Kirstine Jordan og tilføjer:
”Og med alle de spil, som de kender i forvejen, ludo for eksempel, er det jo nemt nok”.
Det sjællandske CFU Absalon har investeret i mange spil og spilkasser, som man kan låne. De to konsulenter ved ikke, hvad de andre CFU’er råder over, men der er helt sikkert noget på bestillingssiden MitCFU. Og ellers kan man som nævnt starte med at bruge almindelige danske spil.
”Ellers anbefaler vi også nogle gange kolleger i Aalborg eller i Vejle eller et andet sted at anskaffe noget, som vi synes fungerer rigtig godt. Og der er også forlag, som laver spil, og der findes rigtig meget på nettet, man kan printe. Men jeg ville da også udfordre eleverne lidt og bede dem selv komme med nogle forslag til, hvilke spil de vil spille”, siger hun.
Spil og lege i sprogundervisningen motiverer og begejstrer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.