Specialundervisning nytter

Rapport om undervisning af voksne med læse-stavehandicap

Hvad sker der med vore elever med læse-staveproblemer, når de forlader folkeskolen? Det handler denne rapport ikke direkte om, men da 70 procent af deltagerne i denne undersøgelse tidligere har modtaget specialundervisning i folkeskolen, møder vi alligevel nogle af vore tidligere specialundervisningselever. Det er opmuntrende, at de fleste af disse elever har et rimeligt læsestandpunkt. Problemerne er i hovedsagen koncentreret om det skriftlige. Århus Amt lavede en produktivitetsanalyse, der handlede om organisering og ressourceforbrug. Undersøgelsens anden del, en effektivitetsanalyse, stod Danmarks Pædagogiske Institut for. Den handler om undervisningens indhold og de læse-stavehandicappede elevers udbytte.

Cirka 1.000 elever deltog i et eller flere kursusforløb i 1993/94. 468 af disse deltog i analysen. Der blev indsamlet data i to omgange, 240 elever deltog i begge prøveindsamlingerne. Der var nogenlunde lige mange mænd og kvinder i gruppen. De fleste var mellem 21 og 40 år. 10 procent af eleverne var ikke af dansk nationalitet. Tre fjerdedele af eleverne havde afsluttet deres skolegang efter 9. eller 10. klasse, resten efter 7. og 8. klasse.

Halvdelen af eleverne havde ingen erhvervsuddannelse, 20 procent af eleverne var i gang med en uddannelse, 40 procent var uden job eller på pension.

Det var vanskeligt at måle fremgangen i læseforståelse for de dygtigste elever, da de klarede den første læseprøve næsten fejlfrit. Her måtte man nøjes med at se på læsehastigheden. Et tilsvarende problem havde man med orddiktaten. Der konstateredes en markant fremgang i både læsning og stavning. 34 procent af eleverne fik forøget deres læsehastighed med mere end 20 procent, og hver femte elev fik øget deres rigtighedsprocent i orddiktaterne med mere end 20 procent. Eleverne under 25 år havde den største fremgang i både læsning og stavning. I mange tilfælde fik eleverne større lyst til at læse og skrive. Jo mere intensiv undervisningen var, jo større udbytte fik eleverne. Mindst fire lektioner per uge og over 40 lektioner gav det største udbytte.

I undersøgelsen blev der også set på lærernes uddannelse og undervisningserfaring, og disse faktorer blev sammenholdt med elevernes udbytte. De 40 lærere var generelt veluddannede med stor erfaring. Undervisningserfaring havde større betydning for læseresultaterne end en hvilken som helst videreuddannelse. Det største udbytte både i læsning og stavning fik de elever, der blev undervist af lærere med 11-20 års undervisningserfaring, 55 procent af deres elever gik frem i læsning.

Eleverne var gennemgående tilfredse med undervisningen, de følte dog, at de ikke var blevet gode nok, og 90 procent ønskede at fortsætte undervisningen.

Når vore specialundervisningselever forlader folkeskolen, må vi vejlede dem om, hvilke muligheder de har, hvis de ønsker fortsat specialundervisning. Rapporten er et godt grundlag for diskussion og videreudvikling.