Specialundervisning lider stadig under strukturreformen

Helt præcist 55 procent af alle klagesager, der blev behandlet i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning i 2009, endte med, at nævnet ændrede kommunens beslutning. Det viser nævnets nyligt offentliggjorte årsrapport. I 2008 var tallet 42 procent.

"Nu er statistik jo noget forunderligt noget, men hvis jeg skal prøve at analysere på årsagen (til stigningen, red.), så tror jeg, det hænger sammen med, at det er de nye store kommuner, der skal prøve at løfte opgaven. Det tager lidt tid, inden man har det hele struktureret", siger den ene af to KL-repræsentanter i klagenævnet, Bent Winkler (S).

Gået som frygtet

Den anden KL-repræsentant, Gunhild Bach Nielsen (R), der er tidligere amtspolitiker, peger på, at det er et problem for kommunerne hver især at opbygge den ekspertise, der tidligere lå i amterne.

"Det er en ny og stor opgave for kommunerne at løfte specialundervisningsområdet. Og kommunerne er måske ikke gearet til opgaven. Det kan være svært for kommunerne at opbygge den ekspertise, der jo er så afgørende", siger hun.

Kommunerne har mulighed for at visitere til andre kommuner, hvis de ikke har et kvalificeret tilbud, men det benytter de sig kun i sjælden grad af.

"Det er gået som frygtet ved nedlæggelsen af amterne. Det samarbejde, der var lagt op til, prøver man at undgå. Det er jo blevet et køb og salg-marked, og skal man købe en service fra en anden kommune, har man ingen indflydelse på prisen. Og alle kommunerne kan jo ikke opbygge kvalitetstilbud til samtlige handicapgrupper. Det siger sig selv", siger Gunhild Bach Nielsen.

Rystede handicaporganisationer

Diagnosen ADHD var involveret i 22 procent af klagesagerne, og i ADHD-foreningen er man rystet over kommunernes sagsbehandling.

"Jeg er rystet over de begrundelser, de giver for afslagene. Når klagenævnet omstøder kommunernes beslutninger, er det jo simpelthen et udtryk for, at kommunerne træffer dårlige beslutninger", siger direktør i ADHD-foreningen, Anne Worning, der er suppleant i klagenævnet.

Landsforeningen Autisme mener, at de nye storkommuner, misbruger klagenævnet. De kommuner, der er blevet lagt sammen, har svært ved at finde en fælles linje, og bruger derfor klagenævnet som førsteinstans.

"De tager hele bunken af sager, vender den, og siger: 'Hvis vi giver afslag i alle dem her, så må vi se, om klagenævnet lægger linjen for os'. Og det gør vi så", siger formand Morten Carlsson, der selv sidder i nævnet.

Gunhild Bach Nielsen nikker genkendende til problemstillingen, mens Bent Winkler ikke mener, at det er så systematiseret.

"Det lyder lidt usandsynligt, synes jeg. Selvfølgelig vil man nok have nogle prøvesager, for at se hvad rammerne er, for hvad der bliver godkendt, og hvad der bliver afvist. Men at man decideret skulle spekulere i at afvise store antal sager systematisk, det tror jeg ikke på", siger han.