Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Spareforslag i Randers: Bland børnene i 0.- 3. klasse sammen

Skoleforvaltningen i Randers har fremlagt et katalog med besparelser på 214 mio. kr. de næste fire år. Den største besparelse hentes ved aldersintegreret indskoling til og med 3. klasse - altså at børn på seks år skal gå i klasse med børn på ni år.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
1 kommentar
16. september 2010, kl. 08:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Ved at blande elever fra fire årgange, kan Randers hæve klassekvotienten, så der i alt kan spares 43 lærer- og pædagogstillinger væk i kommunen.

At få 3. klasse med i ordningen vil kræve en dispensation fra Undervisningsministeriet, som kommunen kan søge via den såkaldte udfordringsret. Tidligere har kun to kun to skoler benyttet sig af den mulighed, så det vil være første gang en kommune søger generel dispensation.

Skolechef: Pædagogisk grundlag

Her kan det muligvis blive et problem, at forslaget står som en del af et sparekatalog, for reglerne på området siger entydigt, at der skal være tale om en pædagogisk begrundelse. Det bliver dog ikke et problem, mener kommunens skolechef, Torben Bugge.

"Man skal ikke skjule, at det er et spareforslag, for det står jo i et sparekatalog. Men det er helt klart at vi, da vi tænkte det igennem, tog højde for, om det var noget, der er fremtid i. Og vi var enige om, at vi rent pædagogisk fagligt kunne arbejde videre med det", siger han.

Hos Randers Lærerforening er man dog ikke i tvivl om, at der er tale om et spareforslag, der vil forringe elevernes undervisning.

"Det er jo en voldsom forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient i indskolingen. Samtidig skal man som nystartet 6-årig forholde sig til klassekammerater på op til 9 år i en klasse på 28 elever. Det er godt, det ikke er mig, der er barn i den sammenhæng", siger formand Kurt Sørensen. Han hæfter sig i øvrigt ved, at der kun er sat en million kroner af til efteruddannelse af de 250 lærere og pædagoger, der skal have med den nye undervisningsform at gøre - skulle den blive en realitet.

Ikke et færdigbehandlet forslag

Torben Bugge understreger, at forslaget ikke er færdigforhandlet, og der derfor måske kan findes ekstra midler til efteruddannelse. Men lærerne skal allerede i dag forholde sig til en blandet børnegruppe, understreger han.

"Hvis du kigger på en klasse i dag, så er det eneste, eleverne har til fælles jo, at de er født i det samme år. Der kan lige så vel være stor spredning fagligt, socialt, personligt", siger han. Desuden er der masser af erfaringer med undervisning af blandede aldersgrupper at bygge på, mener han.

"Vi har en masse erfaringer fra temadage, hvor man bryder klasserne op, og underviser ældre og yngre børn sammen. De bedste erfaringer fra det, skal medtænkes i dette her forslag. Det er der, lærerforeningen, pædagogerne og skolelederne skal være med".

Forslaget bliver førstebehandlet i byrådet på mandag den 20. september og det endelige budget skal være vedtaget senest den 15. oktober

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Spareforslag i Randers: Bland børnene i 0.- 3. klasse sammen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS