Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Spændende internationalt orienteret materiale

Et hæfte udgivet af Det Økologiske Råd beskæftiger sig med Østersølandenes fælles ansvar for at begrænse havforureningen og giver anvisninger på, hvordan man selv kan bidrage til denne bestræbelse.

Steen Ehlers
Start debatten
5. august 2013, kl. 13:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Materialet, der op mod sommerferien dumpede ind ad døren til anmeldelse, henvender sig godt nok mest til 5. og 6. årgang, men da 3.y netop skulle i gang med et nyt emne i natur/teknik, bed vi altså på alligevel. Og efter lynhurtig og velvillig ekspedition hos Det Økologiske Råd sad vi efter mindre end en uges forløb med hver sit eksemplar af det fine hæfte.

Titel: Vi deler et hav

Forfatter: Ulla Skovsbøl

Forlag: Beras

Dur det så i 3. klasse? Ja, såmænd. Historien som sådan kan de yngre elever fint identificere sig med, og det kræver kun en let redidaktisering fra lærerside at få eksempelvis de tilhørende opgaver gjort brugbare for den noget yngre målgruppe. Herunder hører den overvejelse, om eleverne hver for sig eller på gruppebasis skal besvare alle spørgsmålene, eller om nogle af disse egner sig bedre til behandling i det fælles forum. Og med hensyn til det faglige indhold: 3.y kunne umiddelbart bygge videre på deres viden om CO2-udslip og drivhuseffekt samt ånding og fotosyntese.

Titel såvel som hæftets indhold hentyder til, at mange lande grænser op til Østersøen med deraf følgende fælles ansvar for at reducere den grænseoverskridende forurening ved at dyrke og spise ”Østersøvenligt”, altså bæredygtigt/økologisk. En sidegevinst i netop dette internationale perspektiv er muligheden for et lille forløb omkring geografi: lande, flag, hovedstæder, befolkning …

Undervisningen og lærerens forberedelse faciliteres af en overskuelig hjemmeside, der rummer gode idéer til, hvordan arbejdet kan bredes ud: Hele hæftet til download, opgaver til (næsten) hvert afsnit, forslag til ekskursioner (med flere opgaver), madopskrifter, små videofilm. Sidst, men ikke mindst, en grundig redegørelse for, hvordan det faglige indhold kan sættes i relation til Fælles Mål i natur/teknik (selvfølgelig), hjemkundskab, dansk og engelsk. Sidstnævnte kommer i spil, hvis man altså vælger at downloade den engelske udgave, som hæftet også foreligger i – tillige med en litauisk (og hvor svært er det sprog egentlig? Madskole hedder Maisto mokykla, og sådan er det vist hele vejen igennem …).

Det er i øvrigt dette internationale tilsnit, der adskiller det samlede undervisningsmateriale fra det meste på markedet, og det er både originalt og spændende. Vi deler et hav – men vi behøver ikke at dele et hæfte, for det kan formedelst 100 kroner i porto og ekspedition erhverves som klassesæt. Det burde mange elever få glæde af i det kommende skoleår.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Spændende internationalt orienteret materiale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS