På folkeskolen.dk/sosu var OK21 og den nye arbejdstidsaftale A21 nogle af de store emner i 2021.

Velkommen til dit faglige netværk for sosu-undervisere

Folkeskolen.dk/sosu er for alle lærere, som underviser på social- og sundhedsskolerne eller har interesse for området.

Publiceret Senest opdateret

Velkommen til det faglige netværk for sosu. Netværket er for alle lærere, der underviser på sosu-skoler eller er interesseret i området.

På netværket udgives løbende redaktionelle nyheder om sosu-undervisning, ligesom netværkets brugere deler erfaringer og holdninger i form af indlæg.

Har du viden, erfaringer, overvejelser eller andet, du har lyst til at dele, kan du selv bidrage til samtalen i det faglige netværk ved at skrive et indlæg og sende til debat@folkeskolen.dk. Du er også meget velkommen til at skrive en kommentar på andres indlæg.

Hvis du vil holde dig opdateret med, hvad der sker på det faglige netværk, kan du tilmelde dig netværkets nyhedsbrev. På den måde får du helt automatisk besked i din indbakke, når der er nye artikler og indlæg.

Har du et godt tip til et emne, du synes fortjener redaktionel opmærksomhed, kan du skrive til journalist Dorthe Kirkgaard sosu@folkeskolen.dk.

Sosu-undervisere i DLF

Siden fagforeningen Formidlerne i januar 2007 blev fusioneret med Danmarks Lærerforening, har DLF-medlemmerne været en af de største grupper på landets sosu-skoler. Ud over DLF er Dansk Sygeplejeråd den anden store fagforening på sosu-skolerne.

Medlemmerne af DLF tæller sosu-undervisere uddannet folkeskolelærer, professionsbachelor i ernæring og sundhed, professionsbachelor i tekstildesign, jordemoder, ergo- og fysioterapeut. Derudover er DLF forhandlingsorganisation for undervisere, som er medlemmer af fagforeninger, der står uden for den fælles organisationsaftale på sosu-skolerne – blandt andet akademikere. Pt. har DLF omkring 346 medlemmer, der arbejder på sosu-skolerne.