En smuk papirsommerfugl bliver hovedperson i en rundrejse i Kina, da dragen lover at hjælpe den hjem, hvis den kan svare på spørgsmålet: Hvad er det, der blev fremstillet i Kina for 2.000 år siden og stadig bruges den dag i dag?
Skildret i billeder, der er stærkt inspireret af klassisk kinesisk billedmageri, møder vi bygningsværker, figurer, dyr, steder og mennesker, der enten er kendte eller typiske.
På hvert opslag er der desuden små tings- og ordforklarende noter integreret i billedet.
Endelig er der på sidste side en instruktion i at klippe en sommerfugl, akkurat som den bedstemoren klippede til Ming, og som han glemte, så vi fik denne smukke rundtur i Kina.
En fin introduktion til et kinesisk univers, som morgendagens børn måske har mere brug for at vide noget om, end vi aner.
Sommerfuglens rejse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.