”Som ny lærer spekulerer jeg sindssygt meget over, hvordan jeg kommunikerer og danner relationer til eleverne”

“Den læring, jeg har fået fra mit projekt, er blandt andet, at jeg har fokus på at være nærværende over for mine elever”, fortæller Malene de Lemos.

Hendes bachelorprojekt “At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler” løb i november med hele to priser på Lærerprofession.dk: 2.-prisen for årets bedste bachelorprojekt fra læreruddannelsen og fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.

Det afsluttende projekt fra læreruddannelsen er i høj grad med i bevidstheden, når Malene de Lemos går på arbejde på Dalumskolen i Odense, hvor hun underviser i dansk og engelsk på 6., 7. og 9. årgang:

“Som ny lærer spekulerer jeg sindssygt meget over, hvordan jeg kommunikerer og danner relationer til eleverne. Ikke kun i feedbacksituationer, som mit projekt handler om – men generelt i samværet med eleverne”.

Her kan Malene de Lemos trække på sin undersøgelse, der viser, at elementer som nærvær, positive følelser og selvfølgelig lærerens faglige og didaktiske kompetence har stor indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.

I projektet undersøger Malene de Lemos, hvad relationen mellem feedbackgiver og -modtager betyder i forhold til elevens faglige udbytte af en feedbacksamtale om skriftlig fremstilling i dansk.

Projektets case er en erfaren efterskolelærer med det, Malene de Lemos betegner som “højtpræsterende elever”, det vil sige en lærer, der er rigtig god til at skubbe til elevernes faglige udvikling.

Læreren er vellidt blandt eleverne, men arbejder også meget bevidst med det relationelle i sin hverdag, fortæller Malene de Lemos.

“Jeg ville bruge en lærer, der var dygtig – eller i hvert fald erfaren i at danne relationer, og det skal man jo i allerhøjeste grad gøre, når man er på en efterskole. Jeg udvalgte hende bevidst med det formål at belyse, hvad det er, hun gør, som er så godt”.

Nysgerrig på lærerens nonverbale kommunikation

Undersøgelsen skulle nemlig ikke være et eksempel på, hvad der ikke fungerer i relationen mellem lærer og elev i feedbacksituationer.

Tværtimod pointerer den unge lærer, at vi kan lære meget af at studere det, der virker.

“Jeg ville gerne have, at andre kunne bruge min undersøgelse til at finde ud af, hvilke elementer man som lærer kan træne for at styrke den følelsesmæssige forbindelse til elever, når man giver feedback”, siger Malene de Lemos.

Ideen til professionsbachelorprojektet opstod, fordi hun undrede sig over, at feedback kun fyldte lidt på læreruddannelsen og i praktikker, selv om forskning viser, at det giver elever stort fagligt udbytte.

Hun undersøgte forskning om feedback – og fandt den newzealandske professor i uddannelsesvidenskab John Hatties feedbackmodel fra 2009 – men konstaterede, at der ikke er noget forskning om, hvad relationen mellem lærer og elev betyder for den måde, eleven optager den faglige feedback på.

Det er kun sparsomt belyst, hvad for eksempel lærerens nonverbale kommunikation kan betyde for faglig udvikling.

“Så tænkte jeg, at det skulle jeg da dykke ned i, når der nu ikke var ret meget forskning om emnet – og så syntes jeg, det var mega- spændende, fordi jeg selv er meget nysgerrig på relationsdelen af lærerjobbet”, siger Malene de Lemos.

Tidligere havde Malene de Lemos stiftet bekendtskab med Louise Klinge, forsker i lærer-elev-relationer, der i sin forskning præsenterer en klar sammenhæng mellem elevers læring og læreres følelsesmæssige samspil med dem – for eksempel i form af empati og ros.

“Forskningen viser, at relationen er tungen på vægtskålen, i forhold til om eleverne er til stede i undervisningen og tager imod det faglige – og det kan man jo overføre til feedbacksamtaler”, fortæller Malene de Lemos.

Derfor blev fokus i projektet at finde ud af, hvad det helt præcis var, den kompetente efterskolelærer gjorde, når hun interagerede med sine elever i samtalerne.

Når feedback får eleven til at føle sig vinderagtig

Malene de Lemos videooptog og analyserede efterskolelærerens feedback med elever, og herefter brugte hun “tænke højt-protokoller”, hvor både elever og lærer skulle sætte ord på deres oplevelse af samtalen.

Analysen havde blandt andet fokus på lærerens nonverbale kommunikation og lærerens positive følelser og nærvær i samtalen. Disse områder blev fremhævet af eleverne, når de skulle beskrive, hvad de syntes, læreren gjorde for at motivere dem fagligt.

En elev beskrev, hvordan læreren gav hende en vinderagtig følelse:

“Hun tager ligesom hænderne op og siger ‘I love it!’ og er sådan ‘YES!’ Sådan lidt vinderagtigt”. Eleven fortsatte: “Det er lidt, som hvis der er et spring (i gymnastik, redaktionen), man aldrig nogensinde har lavet før, og det er første gang, man laver det … Det er sådan, den følelse er, som hun giver én. ‘Det var fandeme godt, det der!’”

Projektet viser også, hvordan øjenkontakt, smil og berøring blev fremhævet som måder, læreren motiverede og skabte nærvær på, og så oplevede eleverne, at hun var fagligt engageret og velforberedt til samtalen.

Læreren havde blandt andet forberedt sin feedback med forskellige farver i elevens tekst, så hun kunne guide eleven rundt i teksten med henvisning til farver. Hun inddrog eleverne, ved at de selv skulle komme med forslag til forbedringer af teksten og forslag til, hvordan de bedst kunne udvikle sig inden for et område, der var svært for dem. Men hun talte også med dem om, hvad hun kunne gøre for at hjælpe dem videre.

Bevidsthed om den emotionelle interaktion med eleverne

Malene de Lemos mener, at vi i højere grad skal integrere feedbacksamtaler i undervisningen, men man skal være meget bevidst om, hvordan man gør det, så eleverne rent faktisk åbner sig for den faglige tilbagemelding og udvikler sig.

Her tror hun, at hendes projekt kan bidrage til refleksion og opmærksomhed på det, der ellers kan være en tendens til at betragte som noget meget privat, fordi det går ind og rører ved aspekter af lærernes personlighed.

“Den emotionelle interaktion med elever, vores evne til at fornemme og tolke elevers adfærd og reflektere over vores egen er altafgørende i vores arbejde. Det skal vi turde tale mere om”, siger hun.

Det handler ikke om, at vi alle skal være som læreren i undersøgelsen, men at blive bevidst om, hvordan man følelsesmæssigt påvirker og kan påvirke elevens faglige udvikling, understreger hun.

I jobbet som lærer er Malene de Lemos i fuld gang med at integrere feedbacksamtaler.

“Det handler om at få det tænkt ind som en naturlig del, noget, vi bare gør, noget, vi bruger tid på og investerer i”, fortæller hun, og derfor havde hun allerede efter få uger i sit nye job de første samtaler med sine elever.

“Men hun kender os jo slet ikke”, var en af de reaktioner, hun hørte fra et par elever, fortæller hun, og at kende sine elever godt er klart en fordel.

Men omvendt ser hun en fordel i, at man også som ny lærer i en klasse kaster sig ud i det.

“Feedback kan være med til at skabe – og forbedre – relationen med eleven. Man ser eleven under fire øjne og har fokus på dem og det, de har lavet. Jeg tænker, det er givet godt ud i forhold til relationen”, siger Malene de Lemos.