Sofa-børnene

Lige før sommerferien faldt dommen i fogedretten. Det socialpædagogiske værested for unge hjemløse, Gaderummet i København, skal forlade sine lokaler. Men Gaderummet har anket dommen til landsretten og bor og arbejder videre som hidtil. I skrivende stund ved Gaderummet endnu ikke, hvornår dommen falder. Der bor omkring 30 mennesker fast i Gaderummet, der derudover har 150-200 brugere, hvoraf cirka 25 går i intensivt psykologisk behandlingsforløb. Lige nu overlever Gaderummet på at tigge penge og midler fra privatpersoner og fonde, der indimellem dukker op.

Gaderummet er et af de steder, som månedsmagasinet Undervisere besøger i denne måneds tema, som er blevet til i samarbejde med hjemløseavisen »Hus Forbi«.

»Min erfaring er desværre, at de meget hurtigt går ind i de kriminelle miljøer, hvis de ikke får hjælp. Det betyder, at de havner på Istedgade og prostituerer sig, på voldene på Christiania eller i hashklubberne«, siger lederen af Gaderummet, Kalle Birch-Madsen.

Københavns Kommune lukkede sidste år for bevillinger fra Socialministeriet til Gaderummet, fordi kommunen ikke mente, at samarbejdet mellem psykiatrien og Gaderummets ledelse fungerede.

»Der findes i princippet ikke unge hjemløse under 18 år, fordi man altid har en adresse, og det sted, man var sidst, har ansvaret for én«, fortæller Peter Szølløsi, leder af den selvejende institution Tjek-Punkt.

Mange af de unge, som Undervisere har mødt, sover i stedet på en sofa hos vennerne. For eksempel Kasper på 17 år, der ikke har brudt sig om skolen siden 4. klasse, har en dom for vold mod en lærer og ikke kan med sin mor:

»Jeg siger heller ikke, at jeg har været den letteste at håndtere. Men jeg føler ikke, at jeg har været specielt ønsket. Jeg har ikke nogen mor-følelser for min mor, for vi kan bare ikke sammen og er ligesom cornflakes og cola«. |