Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Sneskole

Sneen får lærere til at ændre planer: ”Nogle af eleverne har aldrig set så meget sne før”

På Lergravsparkens Skole har der i denne uge været faguge. Men kulde og sne har betydet, at planerne undervejs måtte ændres.

Sne børn leger i sneen 5. klasse Lergravsparkens Skole
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
6. februar 2026, kl. 12:28
Start debatten

I store dele af landet vågnede lærere og elever i dag til et tykt snedække.

Dermed har lærere flere steder måtte sadle om i forhold til, hvad de ellers havde lagt at planer for dagen, der mange steder er sidste dag inden vinterferien.

På Lergravsparkens Skole i København fortæller lærerne Emil Andersen og Viki Madsen, at der i denne uge, hvor skolen har faguge, har måtte ændres på planerne.

For på grund af det ekstraordinært kolde vejr, måtte de blandt andet aflyse en tur i ugens løb, fordi det simpelthen var for koldt.

”Så lavede vi teambuildingsøvelser. Det var godt, for jeg er lige kommet tilbage fra barsel og kender ikke klassen så godt,” siger Viki Madsen

Kulden har også haft den betydning, at de har brugt mere tid på materialerne fra Sex og samfund i anledning af Uge Sex, end de ellers egentlig havde planlagt.

I dag var planen en tur i den nærliggende park, og det valgte de at holde fast i.

Derfor fyldte duften af røg fra et bålfad, hvor eleverne fra 5. klase kunne riste skumfiduser, når de ikke lige befandt sig på kælkebakken eller kastede sne efter hinanden.

Lærere på Lergravparkens Skole Viki Madsen og Emil Andersen

Sne og kulde har fået lærerne Viki Madsen og Emil Andersen til at ændre planer for undervisningen i denne uge.

Foto: Maria Becher Trier

Viki Madsen var slet ikke i tvivl om, at klassen skulle over i parken. For med lånte kælke og skumfiduser var der næsten garanti for succes.

”Jeg har aldrig set så meget sne i København før, og nogle af eleverne har aldrig set så meget sne overhovedet,” siger Viki Madsen.

En elev svarer straks: ”Jeg har aldrig set så meget sne”, mens en anden prompte siger, at det har hun – i Schweiz.

På kælkebakken løber en gruppe op og ned. Skubber hinanden, så der kommer knald på plastkælkene.

Emil Andersen står og tripper lidt i den dybe sne for enden af kælkebakken.

Børn smider med sne
Foto: Maria Becher Trier

”Vi skal tilbage nu”.

”Bare lige en sidste tur,” lyder råbet tilbage, mens eleverne langsomt samler sig og traver gennem sneen tilbage mod skolen.

Sneen gav tid til rettearbejde

I Hillerød meldte kommunen ud lige inden kl. 8, at alle skoler har sne-fri i dag, og at der ville være nødpasning.

Allerede inden havde lærer på Hillerød Vest Skolen Anne Dræby Lünell indset, at hun ikke ville kunne komme ud af sin indkørsel.

"Så vi arbejder hjemmefra, og hvad er mere oplagt end at rette 9. klassernes skriftlige opgaver?," skriver hun i en mail til redaktionen.

papirer på et bord lærer arbejder hjemme
Foto: Anne Dræby Lünell
Start debatten

Læs også

  • Elever i 5. klasse kælker ned ad en bakke
    Idræt

    Mark underviser på kælkebakken: Eleverne opdager først bagefter, hvor meget de egentlig bevæger sig

  • Seneste nyt

    Flere skoler i Nordsjælland aflyser undervisning

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sneen får lærere til at ændre planer: ”Nogle af eleverne har aldrig set så meget sne før”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS