Snart kan en blodprøve afsløre om et barn har autisme

I kliniske forsøg på drenge mellem et og fire år kunne forskere på University of California med en blodprøve korrekt identificere autisme i cirka 80 procent af tilfældene, skriver netavisen.dk. Hvis den endelige test viser sig at være lige så god, vil man kunne opdage autisme tidligere end med de nuværende observationer og psykologiske test. ”Det vil gøre det muligt at give barnet den rigtige omsorg meget tidligere”, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, mens forstander Gunnar Dalgaard fra døgninstitutionen Skovbo i Skanderborg mener, at det kan være bedre for barnet, hvis man ikke tænker dem som autister.

Netavisen.dk: Ny test kan måle autisme i blodet