Hannah har styr på sine ting, så hun sidder klar til at klikke ind, da hendes dansklærer Marie Buchardt siger “Værsgo”. Det er kun tre uger siden, klassen gennemførte den nationale overgangstest i læsning, og nu har ministeriet så bedt Trørødskolen afprøve den nye nationale færdighedstest, som kommende 8.-klasser skal tage.
Hun skimmer hurtigt den lille blå boks, der forklarer opgaven og klikker videre, for hun ved, at hun kun har fem minutter til første del, som handler om afkodning. Men da hun ser de otte ord på skærmen, bliver hun i tvivl. Skulle hun finde de forkerte ord? De rigtige? Dem, der passer sammen? Dem, der ikke gør? Hun prøver at trykke sig baglæns, men det kan man ikke.
Hannah ser på Maxie skråt overfor, som ser lige så forvirret ud under kasketten, og da hun løfter blikket, får hun samme fornemmelse fra en del af sine andre klassekammerater. Hun begynder at klikke på ordene, for hun tror på, at hun nok skal regne ud, hvad det går ud på, hvis hun bare husker sig selv på, at den her test ikke betyder noget.
Dansklærer Marie Buchardt har understreget for eleverne, at hverken hun eller eleverne får svar på testen, og at det er dén og ikke eleverne, der bliver afprøvet i dag. Derfor er de heller ikke så nervøse, som de har været til nogle af de andre test, de har været igennem.
Hun noterer, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer godt undervejs, så hun kan sende sin feedback til Børne- og Undervisningsministeriet.
Den eneste lyd, der høres i klasselokalet med de syv firemandsborde er en susen fra ventilationen og ind i mellem et klik fra musen hos en af de elever, som ikke bruger iPad.
Marie Buchardt giver eleverne mellemtider, og efter 4 minutter er de første færdige. Enkelte bruger samfulde fem minutter. Og så lukker hun testen.
Hvilken test?
“Sådan, godt gået. Så kan I snakke sammen ved bordene om, hvordan I syntes testen var”.
Eleverne skubber skærmene lidt til siden og vender sig mod hinanden. “Jeg synes den var væsentlig nemmere end den tidligere”, siger Victor. “Hvilken mener du?” spørger hans sidemakker. “Den rigtige”. “Den kan jeg ikke huske. Var det den fra Alinea? Eller den med alle fanerne?”.
Kidus siger ikke noget, han er bare træt.
Men ved Hannahs bord er de enige om, at opgaven var dårligt forklaret, og da deres lærer spørger klassen som helhed viser det sig, at mange har været i tvivl om, hvad de skulle fra starten og været frustrerede over ikke at kunne gå tilbage og læse opgavebeskrivelsen igen. Men da de fandt ud af, hvad de skulle, syntes mange, at den var nemmere end den orddelingsopgave, de har prøvet i tidligere nationale test.
Tekstforståelse
Så gælder det anden del af testen, tekstforståelsen. Den tager 55 minutter, så Marie giver dem mulighed for at gå på toilettet og drikke vand inden.
“Her skal I måske overveje, hvor længe I vil dvæle ved hver opgave, for det handler både om, hvor mange rigtige I har og hvor lang tid, I bruger”, siger hun. Og da alle er klar ved skærmene igen, giver hun dem adgang.
Alle sidder ret op og begynder læsningen af det første tekststykke. Her kan man springe frem og tilbage mellem de mange tekster og scrolle op og ned i spørgsmålene til højre. Eleverne finder hurtigt ud af, hvordan navigationen virker, og de mange billeder loader rimeligt hurtigt, så de kan tage opgaverne fra en ende af eller springe imellem dem.
Kidus scroller igennem opgaverne. Han læner sig op ad det tunge, blå gardin, der er trukket for vinduerne, fordi den blændende efterårssol ellers ville brage ind på skærmene. Han går i gang med at læse.
Marie Buchardt sætter sig med den Kim Fupz-paperback fra CFU, som klassen er ved at læse. Ryggen er løs, så hun må bruge begge hænder for at holde den sammen, og hun ser op efter hvert afsnit for at holde øje med, om nogle behøver hende.
Efter 12 minutter blinker den første elev færdig på smartboardet. Hun går hen til ham, giver hans skulder et klem og hvisker til ham, om han ikke vil se, om der er flere af opgaverne, han kan svare på. Han ser opgivende på hende og accepterer at åbne testen igen.
Der bliver længere og længere mellem de små klik fra musene, og efter 20 minutter begynder flere elever at strække sig. Maria laver ansigter til en pige, der strækker sine hybermobile led meget langt om på ryggen, og piger smiler.
Hun går mellem bordene og rører ind i mellem ved en elevs skulder eller hår på vejen. Kidus gaber og glider længere og længere ned på stolen. Han kan ikke se, hvad testen skal gøre godt for.
Svar forsvandt
Maxie læser og læser, mens han bider sig i tommelfingeren. Der er så uendeligt meget tekst. Heldigvis kommer der også billeder, og der er godt med luft mellem ordene. Og han behøver ikke at holde styr på flere forskellige faner, fordi tekst og opgaver er i samme skærmbillede.
Hannah ser på uret og ned på overblikket i toppen af testen, hun har stadig masser af tid. Hun kan godt lide, at det ikke bare er én lang tekst, men flere kortere med både billeder og grafikker, og emnerne er meget mere spændende end i overgangstesten.
Flere elever ligger nu sidelæns ind over bordet og læser. Efter 30 minutter afslutter to drenge prøven, og de får lov til at løbe en tur rundt om skolen. Marie åbner et vindue.
Fem minutter senere er Victor klar til at aflevere, men da han går sine svar igennem, mangler svarene i to hele opgaver. Marie noterer det og siger, han kan taste sine svar ind igen, og heldigvis kan han huske de fleste. En anden elev har samme oplevelse. Da alt er tjekket igennem to gange, afleverer Victor, drikker en tår vand, læner sig tilbage og ser ud af vinduet. Testen var nem, og nemmere end den tidligere, synes han, men også lidt kedelig, fordi det hele tiden var det samme man skulle – læse og svare på spørgsmål til teksten.
“Hvis man mener, man er færdig, kan man godt aflevere”, siger Marie Buchardt, og umiddelbart efter blinker 11 elever som færdige på smartboardet. “Vi gamer ikke i skoletiden, så i kan gå ind at lave grammatik, eller I kan sidde og slappe af,” siger hun.
En høj dreng falder ned af sin stol med et brag, og han ser tilbage mod pigen skråt bag ham, som undertrykker en fnisen. Resten af klassen ser stadig ind i skærmene. Med fem minutter tilbage er der stadig otte elever, der læser, men alle når at blive afslutte inden for de 55 minutter.
Og så er det tid til bolsjer. Marie går omkring og deler ud. Kidus forsøger at charme hende til at få to, eller i hvert fald et i hans yndlingsfarve. Hun griner og tager en ny pose, for alle skal føle, at de får noget godt efter så lang tids koncentration.
Smugkig på de nye nationale test: “Fin nok, men det er meget det samme og det samme”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.