Slut med specialundervisning i normalskolen

"Ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)" hedder et lovforslag fra regeringen, som Folketinget formentlig vil vedtage i foråret. Hensigten med lovændringen er at begrænse antallet af elever, der modtager specialundervisning. De 49.000 elever, der i dag kun modtager specialundervisning i begrænset omfang, skal således ikke fremover modtage "specialundervisning". Men skolelederen kan stadig tilbyde eleven særlige støtteforanstaltninger. Det er en beslutning skolelederen skal træffe uden at involvere PPR. Det er det nye.

Ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særligebehov i den almindelige undervisning) (Jan II)
Forslaget indfører en ny afgrænsning af specialundervisning m.v.,således at specialundervisning kun omfatter støtte til børn ispecialklasser og specialskoler samt støtte til børn,
hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9undervisningstimer ugentlig.
Forslaget følger op på gennemførte analysearbejder og aftalen omkommunernes økonomi
for 2011.

Ændring af lov om folkeskolen (Tilpasning af klagereglerne tilen mere inkluderende folkeskole) (Jan II)
Forslaget vedrører en række ændringer af det eksisterendeklagesystem på specialundervisningsområdet, således atklagesystemet indrettes under hensyntagen til målsætningen om enmere inkluderende folkeskole. Det foreslås bl.a., at der indsættesen særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægtigefaglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunalafgørelse om at give et inkluderende tilbud. Forslaget følger op påaftalen om kommunernes økonomi for 2012.

Kun elever, der går i specialklasse, og på specialskole samt elever, der har brug for over 11 lektioners specialundervisning, har således fra august 2012 ret til specialundervisning. Det gælder i dag i alt 33.000 elever.

Der bruges i dag 7,9 milliarder kroner på specialskoler og specialklasser. I alt bliver der brugt 13 milliarder kroner på specialundervisning. Cirka 5,1 milliard bruges altså i dag på de 49.000 elever, der kun får få timers specialundervisning i skolen.

Hvad der skal ske med disse 5,1 milliarder kroner er i øjeblikket uklart. Kun er det klart, at de ikke skal spares væk. Det oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning, der også fastslår, at pengene skal frigøres.

De elever, der på nuværende tidspunkt er visiteret til specialundervisning i under 12 lektioner, vil bevare deres specialundervisning som en overgangsordning, meddeler ministeriet. Men fremover skal PPR ikke beskæftige sig med denne gruppe elever, men koncentrere sig om børn med vidtgående behov, der altså i dag tæller 33.000 elever.

Den gruppe af elever, der i dag få specialundervisning i mindre omfang, får fremover ikke noget, der hedder specialundervisning længere. Det betyder så blandt andet, at forældrene til de børn ikke længere har adgang til Klagenævnet.

Derudover skal klagesystemet indrettes med en "særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før Klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud".