Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Slagelses prikkede lærere tilbydes efteruddannelse

De over 70 Slagelse-lærere, som fik et fyringsvarsel før påske, kan nu vælge at få uddannelsesorlov frem for en fyreseddel. Økonomisk betyder det 80 pct. af dagpengene. Tager lærerne imod tilbuddet, står de forrest i køen til kommende ledige job i kommunen.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
12. maj 2011, kl. 11:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi politikere har det ikke spor godt med, at det er nødvendigt at afskedige gode lærerkræfter, og jeg er glad for, at der nu er blevet forhandlet denne aftale på plads med lærernes organisation", siger Stén Knuth, formand for børneudvalget i Slagelse Kommune.

Kommunen tilbyder lærerne at få uddannelsesorlov uden løn. De kan til gengæld modtage SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte, der svarer til 80 procent af højeste dagpengesats. Derudover er kommunen klar til at betale udgiften til en pædagogisk diplomuddannelse i enten naturfag eller inklusion. Lærerne fik tilbuddet på et møde tirsdag aften, og kommunen oplyser, at omkring halvdelen af de fremmødte tilkendegav, at de kunne være interesserede i at tage den pædagogiske diplomuddannelse.

Kredsformand: En fin ordning for lærerne

Når lærerne vender tilbage fra skolebænken, er de stadig ansat i kommunen, og dermed står de først i køen til ledige stillinger. Men kommunen kan dog ikke garantere dem et job.

"Det er en måde at blive inde i varmen på. Man ved jo ikke, hvordan tingene ser ud om et år. Kommunen siger, at de giver uddannelsesorlov til alle, og er parat til at betale for 25 - 30, der vil tage en folkeskolerelevant uddannelse. Jeg synes, det er en fin ordning", siger formand for Slagelse Lærerkreds Per Haugaard.

Men han ved, at ikke alle umiddelbart har mulighed for at tage mod tilbuddet.

"Der er nogle, der ikke har råd til det. For det er kun 80 procent af dagpengene, man får. Men alternativet er, at man bliver smidt ud i arbejdsløshed, og det er efterhånden også et fuldtidsarbejde at være arbejdsløs".

Efteruddannelsestilbud skal holde på gode lærere

Næstformand i udvalget i Slagelse Emine Koca erkender, at udsigten til at gå ned i løn vil afskære en del lærere fra at søge, men de håber alligevel, at så mange som muligt tager i mod tilbuddet, der også har visse fordele for kommunen:

"Vi er klar over, at vi om få år kommer til at mangle lærere. Derfor vil vi gerne holde på nogle af de gode undervisere, og jeg håber selvfølgelig, at der bliver plads til dem alle, når eller hvis de vender tilbage. Der er jo en løbende udskiftning i lærerstanden, og vi ved, at en del går på pension de kommende år. Så kan vi holde nogen tæt på og samtidig kvalificere dem til fremtidens udfordringer i forhold til inklusion, så synes jeg, det er en god aftale, der er indgået", siger Emine Koca.

I 2011 og 2012 har skolerne i Slagelse Kommune fire indsatsområder, nemlig Læsning, Bevægelse, Naturfag og Inklusion. Den pædagogiske diplomuddannelse tilbydes inden for de to sidstnævnte områder, og det sker i samarbejde med University College Sjælland. Der er mulighed for at oprette et hold for hver indsatsområde, men der skal være mindst 12 tilmeldte, for at holdet bliver oprettet. Lærerne skal inden udgangen af maj meddele, om de ønsker uddannelsesorlov i stedet for afsked.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Slagelses prikkede lærere tilbydes efteruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS