"Der er en rigtig trykket stemning ude på skolerne. Det er hårdt for dem, der er blevet afskediget, men også for dem der er tilbage. Og det bliver hårdt fremover for dem, der skal varetage lærerjobbet med færre ansatte på skolerne".
Sådan sagde Per Haugaard, der er formand for lærerkredsen i Slagelse den 27. april 2011, da 77 lærere mistede jobbet som følge af en fyringsrunde. I dag er situationen i kommunen en ganske anden. Fundamentet for besparelserne var, at der skulle lukkes seks skoler, men det var der da det kom til stykket ikke politisk vilje til, så i stedet nøjedes man med at lukke to skoler. Samtidig blev det økonomiske system ændret, så pengene følger den enkelte elev. I det hele taget har grebet på den kommunens økonomi været stramt. Faktisk har der været så stor frygt for at overskride budgetterne, at kommunen har sparet 75 millioner kroner mere end det oprindelige mål på 150 millioner kroner.
Kommunerne har sparet seks milliarder for meget
Forstår frustration Mandag aften godkendte økonomiudvalget i Slagelse et udspil til en ny skolestruktur i kommunen. Som en konsekvens af den nye skolestruktur bliver der tilført kommunens skoler 29 millioner kroner årligt. Og det kommer til at udløse lærerstillinger. Kredsformand Per Haugaard siger, at et der skal ansættes op mod 50 lærere til sommer, mens skolechef Lena Lund Pedersen ikke vil sætte antal på endnu - ved udgangen af april, har kommunen fået overblik over, hvor og hvor mange lærerstillinger, der skal opslås. Selvom Per Haugaard er glad over, at der bliver tilført penge til skoleområdet, har han en bøn til byens politikere: Lige nu kører de politikerne i Slagelse kommunens økonomi med skrappe opbremsninger og voldsomme accelerationer. Måske var det på tide at sikre et mere jævnt tempo, så der kan komme ro på skolerne i Slagelse? "Jeg kan sagtens forstå, at man bliver frustreret, når man har et politisk niveau, der agerer på her den måde", siger Stén Knuth (V), der er formand for Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget i Slagelse Kommune.
Forhåbentelig ro Slingrekursen er opstået, fordi politikerne ikke ville fuldføre besparelserne.
"Vi skulle lukke seks skoler, men det var der ikke politisk mod til at gøre. Vi har valgt den lille model, hvor vi kun lukker to skoler og i stedet tilbagefører nogle af pengene", siger Stén Knuth. Han forventer, at der med den nye skolestruktur bliver ro om skolerne i Slagelse. "Nu skal man passe på med at spå om fremtiden, men vi satser på, at det skaber ro. Jeg tror, det kan skabe stabilitet i hvert fald de næste år", siger Stén Knuth, der hæfter sig ved, at man i kommunen satser på også at bevare skoler i landdistrikterne.
Slagelse skal hyre året efter massefyringer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.