Skuddet

Venindemuligheder er der ikke for mange af. Især ikke når man er tilflytter sammen med sin excentriske enkemandsfar i en lille landsby. Men så dukker Regitze op, jævnaldrende og i næsten samme situation – tror hun da, Ditte, som er 16 og snart skal begynde på gymnasiet.

For Regitze er på mange måder speciel – grænseoverskridende, vil nogen mene – som hun som 17-årig kører til skole i sin kvartalsdrankerfars sorte Rover og jager rotter og råvildt som hobby; og som hun går ugenert til mænd, uanset alder.

Forfatteren har skrevet en udviklingsroman om et år i et ungt menneskes liv, der forandrer alt. For nok vil Regitze gerne være bedsteveninde – indimellem, da – men hun er også dominerende og sætter stort præg på Dittes liv, blandt andet ved at snuppe hendes kæreste i det skjulte. Dramaet er uundgåeligt.

Der er stor genkendelighed i miljøskildringerne både omkring gymnasiekliker og lokalmiljøet derude, hvor husene er billige, og hvor tilflytter er noget, man er i tre generationer. Letflydende sprog, der undgår tidsbunden ungdomsjargon, og et stilfærdigt opbygget plot, der nok indebærer store følelser og dramatiske begivenheder, men som virker troværdigt fortalt af en ung kvindelig protagonist. Og med en indskreven læser, der måske er den veninde, som Ditte ikke fik. I denne omgang i hvert fald .