Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skriftlighedens byrde

Klik for at skrive manchettekst.

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvordan får man studerende og lærere til at elske skriveriet? Der er bred enighed om, at skriftligheden er vigtig for læring, erkendelse og fastholdelse af udviklingsprocesser. I folkeskolen gælder det blandt andet udviklingsarbejder og teamsamarbejde. Samtidig er der i stigende grad krav om, at lærere skal nedskrive mål, handle- og evalueringsplaner og dokumentere, at deres undervisning er god nok.

Det kan undertiden virke som en ekstra byrde i en belastende og stresset skoledag, at man også skal skrive om sin undervisning. Mange studerende, lærere og elever har ikke lært at skrive sag- og fagtekster. Måske er der derfor behov for at skabe skrivemiljøer, der kan give lærerne inspiration til at bruge skriftligheden, så den opleves som en hjælp, som et middel til læring, fastholdelse, inspiration, dialog og kommunikation og ikke som en spændetrøje.

En af inspirationskilderne kunne være denne bog. Mange af de idéer og fremgangsmåder, der beskrives i den, kan bruges både på voksenuddannelser, i efteruddannelserne og delvis til elever i folkeskolen. Bogen er en slags didaktik for faglig læsning og skrivning, hvor tanker om processkrivning indgår.

Bogen bygger på tre hovedsynspunkter: '1. At skrive er en vigtig læringsstrategi. 2. Faglig skrivning er en nødvendig studiekompetence. 3. Faglig skrivning er en vigtig erhvervskompetence …'.

Hvad skal man vide om skrivning? Skrivning er en kulturelt betinget aktivitet, og man skriver ind i en sammenhæng, for eksempel en fagkultur. Det er meget forskelligt, hvordan man skriver inden for forskellige fagområder, men der er dog fælles metoder og genrer, det er nødvendigt at kunne beherske.

At skrive er også at deltage i en samtale. Dialogen foregår med både studiekammerater, lærere, man skriver til og diskuterer med, og de forfattere, man læser.

Man kan skrive sideløbende med, at man læser, og forholde sig bevidst til sin måde at skrive på. Man lærer også fagsprog ved at omformulere, hvad man har hørt og læst, og ved at samarbejde med og få kritisk respons fra studiekammerater og lærere.

At skrive godt kræver god fag- og tekstkundskab, viden om krav til tekster og genrer, kendskab til skriveprocessen og anvendelse af dens forskellige faser. Desuden kræver god skrivning, at man reflekterer over sin egen skrivemåde.

Bogen rummer væsentlige overvejelser om at skrive fagligt, men er især en brugsbog. Den beskriver på en letforståelig og underholdende måde en række nødvendige færdigheder og giver kontant viden om faglig skrivning. Der gennemgås forskellige modeller til strukturering af afhandlinger, udformning af problemformuleringer, samarbejdsskrivning, skrivegrupper og skrivevejledning.

Der skelnes mellem tankeskrivning, hvis hovedformål er at skabe idéer, at eksperimentere med indhold og form, og præsentationsskrivning, den færdige kommunikationsform, der skal være præget af klarhed, økonomisering og organisering. Til sidst er der et forslag til et kursusforløb i bogens emne.

Bogen er en værdifuld hjælp til systematisk og professionelt arbejde med en bred vifte af faglige genrer. Det vil være oplagt at bruge bogen til kursusforløb for studerende og lærere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skriftlighedens byrde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS