Anmeldelse:

Fantastiske forældreløse i fare

Barndom og opvækst er ikke for tøsedrenge, hverken i nutiden eller som her i et velfortalt eventyr, og aleneheden og desperationen lyser ud af bogen sider i en fortælling, hvor fantasi og og realisme griber hinanden - og læseren.

Publiceret Senest opdateret

Fakta:

Fakta:

Lindormes land

Forfatter: Frida Nilsson

Illustreret af Alexander Jansson

465 kroner

424 side:

ABC Forlag

”Lindormes land” af Frida Nilsson er i lighed med ”Ishavspirater” fra 2016 af samme forfatter strålende fortællekunst med masser af spænding og dramatik.

Sem (Samuel) og lillebroren Immer (Mortimer) er forældreløse og derfor i pleje hos deres tante Tyra, som er hjemmepolererske for et værksted, der laver nysølv. Drengene må arbejde hårdt hver eneste dag fra morgen til aften, mens de andre børn leger i gården. Sem og Immer har det vanskeligt med at undvære deres forældre, det er hårdt arbejde at polere, og tante Tyra bruger gerne kæppen på deres rygstykker, hvis hun synes de to drenge sjusker med arbejdet.

Pludselig en dag dukker rotten Sodpels op fra et sted langvejs fra, et sted, rotten selv kalder Undersiden. Sodpels medbringer et tilbud, som bliver svært at modstå: den, som følger ham og bliver dronning Indras barn, vil få alt, hvad han ønsker sig, uanset om det er legetøj eller fine silkeklæder. Indra tilhører i virkeligheden et af de sidste urgamle og magiske væsner, som kaldes en lindorm.

Skildringerne af lindorme varierer på tværs af lande og historierne, hvor de optræder men væsenet fremstår generelt som vingeløst med en slangekrop, dragehoved, skællet hud og to forlemmer med kløer.

Tjenerstaben i dronning Indras borg udgøres af en samling dyr, som hun har forhekset til at gå på to ben og tale. I begyndelsen stortrives Sem og Immer, men lidt efter lidt mærker Sem, at han slet ikke er så velkommen som sin lillebror Immer. Det viser sig, at lindorme godt kan producere æg for at formere sig, men det er nødvendigt at tilføre barneblod, så der kan komme afkom ud af det. Her har dronning Indra udset sig Immer, og det bryder Sem sig aldeles ikke om. Men hvad gør han, når han bliver buret inde i kartoffelkælderen, så dronningen kan spille sit spil?

Sem kæmper som en bersærk for at redde Immer, og det kommer til et dramatisk og blodigt opgør med dronning Indra på toppen af et bjerg, og takket være jægeren Ale, som Sem levede en tid sammen med i de store skove og lærte en masse af, kan Sem på den yderste kant trække sig sejrrigt ud af kampen mod dronning Indra og – ikke mindst – redde Immer.

Det realistiske og det fantastiske går fornemt hånd i hånd igennem denne storslåede fortælling, der griber læseren om hjertet, og er en fortælling om at længes efter kærlighed og om at gøre det rigtige – også selv om man bliver nødt til at slå ihjel. Og – ikke mindst – om at lære at elske sig selv og tro på sig selv i svære og pressede situationer. Det er denne strålende fortællings pointer. Mere af den slags, tak!

Powered by Labrador CMS