Lisa Hougaard underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder i specialklasserækken på Endrupskolen i Fredensborg. Forleden beskrev hun sine frustrerede oplevelser med de nationale test i en kronik i Politiken, og i et interview med specialpaedagogik.dk fortalte hun, at testspørgsmålene ikke er lette nok til hendes elever.
Den kritik kan Margit Holm Nielsen ikke genkende.
"Jeg har talt med et mellem 20 og 50 specialskoler, som siger, at deres elever er glade for at blive bedømt på lige vilkår med deres kammerater i den almindelige folkeskole. Eleverne ved godt, de går på specialskole og måske får en lavere score, men det er en god oplevelse for dem at tage den samme test som alle andre", siger hun.
Ny måde at teste på
Konkret har en specialskole for børn med ADHD og autisme rost skærmbilledet, fordi det er ens bygget op hele vejen gennem testen.
"Lærerne havde regnet med, at eleverne skulle have mange pauser undervejs, men flere af dem tog testen i et stræk", fortæller Margit Holm Nielsen.
De nationale test har især været en positiv oplevelse på skoler, hvor lærerne har sat sig godt ind i vejledningsmaterialet og har forberedt eleverne grundigt på, at der ville være spørgsmål, som de ikke kunne svare på.
"Meget handler om afstemning af forventninger. Når Lisa Hougaard oplever, at hendes elever ikke kan svare, kan det skyldes, at de har svaret rigtigt på ét spørgsmål, hvorefter det næste bliver sværere. Alle elever oplever, at testene er lidt svære, fordi de udfordrer eleverne. Det er en ny måde at teste på i Danmark, så det skal man selvfølgelig vænne sig til", siger den pædagogiske konsulent.
Der bør være lette opgaver nok
Lisa Hougaard er ikke imod test og foreslår, at man eventuelt indfører test, der er målrettet til elever fra specialklasserækker.
"Hvis vi skal blive klogere på, hvordan vi optimerer undervisningen, skal eleverne kunne forstå spørgsmålene. Ellers kan det være lige gyldigt", siger hun.
En test består af tre profilområder, som hver indeholder 180 opgaver fordelt på fem niveauer. Det vil sige, at der er 30-40 lette opgaver i hver profil, og pointen er, at testene er adaptive, så spørgsmålene tilpasser sig elevens niveau, fremhæver Margit Holm Nielsen.
"Jeg har svært ved at tro, at en elev svarer forkert på alt. Det vil i hvert fald være en undtagelse, at en elev tømmer opgavebanken for lette opgaver, så det vil undre mig, hvis ikke Lisa Hougaard finder rigtige svar i sine elevers resultater".
Læreren må gerne læse op
Margit Holm Nielsen forstår heller ikke Lisa Hougaards kritik af, at teksterne er for lange, og at de er uden illustrationer.
"Jo lettere opgaver, desto kortere bliver teksterne, og desto flere illustrationer kommer der på. Desuden er lærerne velkomne til at støtte eleverne undervejs. Det kan de læse mere om i de vejledningsmaterialer, som vi har udgivet til lærere, der har elever med forskellige former for særlige behov. Hvis eleven er vant til personlig støtte til daglig, skal han også have det til testen. Læreren kan for eksempel læse op, men hun skal være opmærksom på, at hvis hun komme med det rigtige svar, så bliver den næste opgave sværere".
Måske skal eleverne "skrives ned"
Til gengæld genkender Margit Holm Nielsen problemet med, at elever i specialundervisning kan være indskrevet på ét klassetrin, men fagligt hører til i en meget lavere klasse.
"Kommunerne har mulighed for at 'skrive eleverne ned', men det bliver nok ikke brugt så meget, fordi det hidtil ikke har haft samme betydning, hvilket klassetrin en elev er indskrevet på. Men med de nationale test kommer problemstillingen frem i lyset, og det kan godt være, man skal til at tage aktivt stilling til, hvilket klassetrin en elev skal registreres på".
Lisa Hougaard peger også på, at det er for besværligt at få fritaget en elev, fordi forældrene skal være enige. Men mange forældre har et urealistisk billede af, hvor lidt deres barn kan og vil gerne have det testet, mener hun.
Det er et grundlæggende vilkår i folkeskoleloven, at skolen og forældrene samarbejder om barnet, påpeger Margit Holm.
"Læreren kan bruge testen til at dokumentere det, eleven kan, og det kan så danne udgangspunkt for dialogen med forældrene".
Ønske om at slå opgavebanker sammen
Skolestyrelsen er lydhør over for kritik, understreger Margit Holm Nielsen.
"Vi har opfordret specialskolerne til at skrive til os og fortælle om deres oplevelser med testene, og når nogle ringer med spørgsmål, spørger jeg også altid dem om noget. Derudover vil vi interviewe lærere for at målrette vejledningsmaterialet endnu bedre", fortæller hun.
Skolestyrelsen vil især undersøge specialskolernes oplevelser på to områder:
1. Indskrivningen på klassetrin i det skoleadministrative system.
2. Hvor adaptive er testene?
"Vi har et meget stort ønske om at udvide opgavebankerne i henholdsvis læsning og matematik, så når en elev i for eksempel 8. klasse har brugt alle de lette opgaver, får han opgaver fra testen til 6. klasse. Det vil give alle lærere og elever oplevelsen af, at der er opgaver nok«, siger Margit Holm Nielsen.
Skolestyrelsen genkender ikke kritik af testspørgsmål
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.