"Vi havde hjulpetFolkeskolenmed at diskutere, om de er for svære. Derfor et det ærgerligt, at bladet offentliggør nogle opgaver, som vi ikke har givet tilladelse til", siger Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker.
De nationale test er omgivet af en udstrakt grad af fortrolighed. Lærere, skoleledere og andre, der uberettiget videregiver eller benytter oplysninger om resultater og opgaver, kan straffes efter straffelovens regler om tavshedspligt. Alligevel har Martin Isenbecker efter at have konsulteret kammeradvokaten valgt at fredeFolkeskolen.
"Testene er dyre at fremstille, så vi overvejede at kræve erstatning, men det drejer sig trods alt kun om få opgaver. Desuden respekterer vi pressens ytringsfrihed. Vi vil gerne diskutere både opgaver og tekst. Derfor har vi lagt demotest i alle fag og klassetrin frem på vores hjemmeside, og vi har lavet seks pjecer om testene", siger Martin Isenbecker.
Skolestyrelsens eksempler var ikke gode nok
Folkeskolenfik opgaver stillet til rådighed, bekræfter chefredaktør Thorkild Thejsen.
"Vi bad om lov til at bruge de opgaver, vores kilder kritiserede. Det sagde Skolestyrelsen nej til. I stedet gav de også nogle eksempler, der ikke viste de problemer, vores kilder talte om. For at kunne få en faglig diskussion var vi nødt til at tale om konkrete opgaver fra testen".
Thorkild Thejsen er tilfreds med, at Skolestyrelsen ikke melderFolkeskolenfor lovbrud. Men det gør det svært for Skolestyrelsen at komme efter medierne fremover, vurderer han.
"PåFolkeskolenvil vi til enhver tid prioritere en faglig diskussion om skolen over regler om tavshedspligt", siger chefredaktøren.
Skolestyrelsen vil vurdere hvert enkelt tilfælde, hvis andre medier viser eksempler på konkrete opgaver fra de nationale test.
"Det er svært at sige, hvor grænsen går, og som sagt vil vi gerne diskutere opgavernes principper, design og kvalitet", siger Martin Isenbecker.
Afgørelsen kommer ikke bag på medieekspert
Det kommer ikke bag på Journalisthøjskolens ekspert i offentlighed i forvaltningen, Oluf Jørgensen, atFolkeskolenslipper for en politianmeldelse, da tavshedspligten skal vejes op mod det almindelige hensyn til pressefrihed.
"Pressen har 'pligt' til at formidle vigtige samfundsmæssige forhold videre til offentligheden, herunder de nye nationale test", sagde han i sidste uge til folkeskolen.dk, hvor han også vurderede, at test-spørgsmålene hurtigt bliver kendte.
"For det første får en ret bred kreds kendskab til opgaverne, og erfaringen viser, at så kan man ikke holde dem hemmelige. For det andet er eleverne ikke omfattet af tavshedspligten, så journalister tager naturligvis fat i dem, der kan huske, hvad de har svaret på. Alternativt kan de bruge anonyme kilder", sagde Oluf Jørgensen.
Lærere har fortsat tavshedspligt
Det må stå for Oluf Jørgensens egen regning, mener Martin Isenbecker.
"Jeg har ikke den krystalkugle, som Oluf Jørgensen åbenbart besidder. Men så er det heller ikke mere mystisk, hvad testene går ud på. Det kan man se i vores demotest. Men hvis eleverne kender de konkrete opgaver, og lærere kan undervise efter dem, så mister testene deres værdi som pædagogisk værktøj", siger Skolestyrelsen direktør.
Også Tv2 har vist eksempler på opgaver fra de nationale test, og her har Skolestyrelsen anlagt samme vurdering som for Folkeskolen. Fredningen af de to medier tænder dog ikke et grønt lys for, at lærere kan omgåreglerne, understreger han.
"Der er ikke ændret på regelgrundlaget, så lærere, skoleledere og andre skolefolk har tavshedspligt om opgavernes konkrete indhold. Det ligger fast", siger Martin Isenbecker.
Den logiske konsekvens må så være, at lærere skal gå til medierne, hvis de vil lufte deres utilfredshed, mener Folkeskolens chefredaktør.
"Det er åbenbart ikke så slemt, når vi bryder reglerne, som hvis lærerne selv gør det", siger Thorkild Thejsen.
Skolestyrelsen freder fagbladet Folkeskolen trods lovbrud
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.