Skolestøv

Et af de midler, Danmarks Lærerforening brugte i 1800-tallets sidste årtier til at hæve lærernes pædagogiske udsyn og anseelse i befolkningen, var de såkaldte skolemøder. Det var en international tendens, at professioner eller interesseorganisationer samledes til store møder, hvor man hørte foredrag, så relevante udstillinger og kom hinanden ved. Landbruget havde i flere årtier holdt møder med et par års mellemrum, og i 1875 begyndte de danske lærere på tilsvarende vis at mødes. Det »1ste danske skolemøde« fandt således sted i Aarhus, og fire år efter mødtes man i København, hvor de fleste af de følgende møder også blev holdt, og hvor over 1.000 lærere deltog. Mange danske lærere deltog også i de store nordiske skolemøder – hvor der blandt andet blev holdt et i København i 1877.

Den enkelte lærer, der ofte var ret isoleret på sin almueskole uden kolleger eller pædagogisk inspiration, fik derved mulighed for at drage til staden og møde ligesindede og høre og se det nyeste nye inden for undervisningsmaterialer og tanker om børneopdragelse. Overlærer Kraiberg, der var en af arrangørerne af mødet i 1879, udtrykte det direkte: »Vor gerning er lille og beskeden, forholdene hvorunder vi virke ere små og snævre, og der er meget, der trykker og tynger, så at det falder svært at holde modet oppe. Derfor trænger vi til en gang nu og da at komme ud i friere og friskere forhold og ryste skolestøvet af os«. Denne pointe blev gentaget flere gange ved de følgende møder, blandt andet af DLF's formand Joakim Larsen i 1899. Larsen mente, at møderne forfriskede medlemmerne i deres ellers så ensformige arbejde.

Og der var meget at foretage sig til møderne. Ud over de mange foredrag med livlig diskussion af for eksempel skolelovgivning, læreruddannelse, skolehygiejne, sangundervisning og timelærernes vilkår var der ofte udstillinger af »skolemateriel«, som det hed. Her kunne man studere de nyeste, ergonomisk korrekte skolepulte, globusser, anskuelsestavler, udstoppede dyr og fyldepenne. Det sociale program var også tæt. I 1879 åbnedes mødet i Tivolis koncertsal under overværelse af hele kongefamilien – inklusive storfyrstinde Dagmar fra Rusland – der blev sunget sange og holdt taler, der hyldede Gud, Konge, fædreland og lærerne selv. Der var arrangeret middage og udflugter til hovedstadens omegn såsom Hillerød og Roskilde. Ved et besøg i storbyen og en pause fra de 40 snottede unger i skolestuen hjemme i udkantsdanmark kunne lærerne endelig få rystet skolestøvet af sig.