Skoleskyderi: Hver tredje lærer er i tvivl om, hvad de skal gøre

Hvordan skal man som lærer forholde sig under krisesituationer som for eksempel et skoleskyderi?

Spørgsmålet er aktuelt, efter det i går kom frem, at Sydøstjyllands Politi den 1. august anholdt tre mindreårige for at planlægge et skoleskyderi på privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding. Af de tre elever, som ikke selv er elever på skolen, er en af dem over den kriminelle lavalder og derfor varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Men spørgsmålet er ikke nemt at svare entydigt ja til.

En endnu ikke offentliggjort spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af lærere viser, at omkring hver tredje lærer er i tvivl om, hvad der er beredskabsplanen i en krisesituation som et skoleskyderi.

Spørgsmålene om beredskab og krisehåndtering er besvaret af godt 1.000 lærere i en repræsentativ rundspørge gennemført lige inden sommerferien af Danmarks Lærerforening for Folkeskolen.

Mens 23 procent af lærerne svarer, at de ikke ved, hvordan de skal handle i tilfælde af en alvorlig hændelse eller krisesituation på skolen, er 12 procent usikre og svarer ‘ved ikke’ til spørgsmålet.

Halvdelen kender instruks

Når man efterfølgende spørger om lærerne kender til den instruks for krisehåndtering, der kaldes “flygt – gem dig – alarmér”, er det godt halvdelen af de adspurgte lærere, der kender den.

For Danmarks Lærerformand Gordon Ørskov Madsen er det ”selvfølgelig vigtigt”, at alle er klar over, hvordan de skal agere under alvorlige hændelser.

”Når man er på et sted som en skole med mange mennesker, herunder en masse børn, skal vi være helt klar over, hvad der skal ske. Præcis ligesom man ved, hvad man gør under en brand, som man engang imellem øver med en brandøvelse,” siger han og tilføjer:

“Jeg synes dog ikke, at vi skal lave øvelser i skoleskyderier. Men der skal være en plan for, hvad der skal ske. Det skal være på plads.”

Læs også

Kriseberedskab

Vejledning: Det skal lærerne gøre ved skoleskyderi

Gordon Ørskov Madsen mener, at det er svært at gennemskue, hvorfor nogle lærere mener at vide, hvad der skal ske, mens andre ikke gør.

”Det kan vi selvfølgelig ikke vide. Men det er vigtigt, at det ude på de enkelte skoler organiseres, så alle ved det”.

Uanset, hvordan man vender og drejer det, er det for mange, når en tredjedel ikke ved eller er usikre på, hvordan de skal agere. Sådan lyder det fra Kristian Dissing Olesen, der er næstformand i Skolelederforeningen.

Han peger på, at det er et fælles ansvar, at alle ved, hvordan man håndterer krisesituationer som for eksempel et skoleskyderi.

”Det er et ledelsesansvar, et forvaltningsansvar og et ministerieansvar, at vi er rustede ude på skolerne til de situationer, vi alle håber på, ikke sker. Der må ikke være tvivl”, siger han og uddyber:

“Det er god ledelsespraksis, at en skoleleder husker at gennemgå retningslinjer og planer for disse episoder med nyansatte. Det bør være en rutine, at man som minimum gør det, inden et skoleår starter”, siger han.

Skolelederen bør dele planen

Kristian Dissing Olesen hæfter sig også ved, at 11 procent af lærerne i rundspørgen svarer, at deres skole ikke har en plan for krisesituationer udover brandberedskab.

”Hvis der er en plan, er det skolelederens opgave at kommunikere det tydeligt. For de skolers vedkommende, hvor der ikke er en plan, ligger også en opgave hos forvaltningen i at få presset på og understøttet udarbejdelsen af en. Ligesom det er den enkelte skoleleders opgave at sætte sig ind i den publikation, som Undervisningsministeriet har udgivet om sikkerhed og kriseberedskab”, siger han.

Kim Frederiksen er sikkerheds- og beredskabsrådgiver i virksomheden SafeSec, som er pensionerede politifolk, som hjælper blandt andet skoler med at forberede sig på forskellige ulykkessituationer. Det bekymrer ham, at der er lærere, som ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Derudover er han bekymret for, at ikke alle skoler har planer, og at planerne ofte er utilstrækkelige.

”Det, der slår os, når vi kommer rundt i kommunerne, er, at næsten alle har beredskabsplaner. Problemet er bare, at de er forkerte. Dét er den egentlige udfordring for alle dem, der ikke har haft besøg af fagfolk”, siger han og tilføjer:

”Det er næsten umuligt for skolechefer, skoleledere og lærere at læse op på PET’s retningslinjer og afkode Undervisningsministeriets vejledninger i et fagområde, der ligger så langt fra deres hverdag og faglighed, som et væbnet angreb er”.

Det siger lærerne

Om undersøgelsen
Folkeskolen har i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF) gennemført en undersøgelse af beredskab på skolerne fra 2. til 16. juni 2025. Undersøgelsen er blevet sendt til et udsnit af medlemmerne i DLF på 10.000 lærere i den kommunale folkeskole og specialskole. 1.605 har besvaret undersøgelsen.

Læs nogle af de uddybende svar fra lærerne her:

Planerne har værdi

“Krisescenarier er desværre blevet mere aktuelle at forholde sig til.

Hvis vi som lærere ikke ved, hvordan vi skal agere med vores elever i sådanne situationer, så kan vi potentielt stå i meget stressede situationer, som også kan kræve liv”.

– Anonym lærer

Skaber tryghed

“Mener det er vigtigt at være godt forberedt. Bedre at være klar og aldrig skulle bruge det end ikke at være klar, og jeg mener det skaber tryghed – frem for frygt over det ukendte”.

– Anonym lærer

Svært at gemme sig uden døre

“Der er på min skole den udfordring, at der er store glaspartier/-vægge ind til klasserne og mange klasseværelser er uden døre. Efter Fields angrebet havde vi besøg af en person fra beredskabet, som skulle fortælle om ‘Flygt – Gem – Alarmér’- instruksen, som blev overrasket over skolens indretning, da skolen ikke helt giver mulighed for at kunne gemme sig.

Vi blev oplyst at beredskabet ville vende tilbage med en anden instruks til os, det er ikke sket”.

– Anonym lærer

Ny i jobbet

“Jeg er næsten lige startet på denne skole, og derfor er jeg ikke helt klædt på med alle procedurer endnu. Jeg har aldrig været i indskolingen før, og det er også derfor, jeg ikke kan svare på de spørgsmål herom”.

– Anonym lærer

Øvelser i beredskab

“På min arbejdsplads laver vi øvelser én til to gange om året, hvor vi sørger for at informere eleverne godt inden”.

– Anonym lærer