Skolerne svigter de ældste elever i specialundervisningen

Det er især elevernes behov i udskolingen, der ikke vurderes og imødekommes af skolerne, viser evalueringen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, offentliggør i dag. Det gør det svært at nå målet om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Ældre elever har brug for motivation

Eleverne i 8. og 9. klasse skal både leve op til flere og større faglige krav og samtidig arbejde mere selvstændigt med mindre lærerkontakt, for eksempel i projektarbejde.

"Det er oplagt at bruge resurserne i indskolingen, hvor børnene skal lære at læse. Men de ældste, fagligt svage elever har brug for at få øget deres motivation til at lære og til at kunne arbejde selvstændigt. Dertil kommer, at nogle elever har behov for egentlige faglige specialundervisningstilbud", siger Palle Lund, som har været formand for den faglige ekspertgruppe i evalueringen. Til daglig er han direktør for Servicestyrelsen.

Skolerne henviser ofte eleverne til de frivillige tilbud i ungdomsskolen, men da tilbuddene netop er frivillige, vælger mange elever dem fra, selv om de ville have gavn af det. Derfor anbefaler Eva, at skolerne udvikler særlige tilbud til de ældre elever, der kan ruste og motivere dem til videre læring og uddannelse.

Lærerne har succes med læsning

Anbefalingen er særlig aktuel i lyset af det nationale mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

"Målet er ikke kun ungdomsuddannelsernes ansvar. Vi må også yde en indsats i folkeskolen. Det er svært at bruge resurserne mere end én gang, men lærerne i indskolingen har succes med at lære eleverne at læse. Læsning er en nødvendig forudsætning for at kunne lære, men det garanterer ikke for gode resultater i den anden ende af skoleforløbet. Derfor foreslår vi, at læseundervisningen i højere grad indgår i den almene undervisning, også for de læsesvage elever", siger Palle Lund.

På den måde kan skolerne få resurser til at udvikle nye redskaber til eleverne i de ældste klasser.

"Det er meget almindeligt, at man gør det specielle alment. Det ser man også i andre sektorer, for eksempel i sundhedsvæsenet. Hvor det for nogle år siden var meget specielt at udskifte hofter, er det i dag en ganske almindelig operation. At lære fagligt svage elever at læse i den almene undervisning er ikke noget, man bare lige gør, men det handler om at starte en proces", siger Palle Lund.

Skolerne bør vurdere deres specialunderivsning

Det fremgår af rapporten, at elever med dyslektiske vanskeligheder fortsat bør høre til i specialundervisningen. Men ellers opfordrer Palle Lund skolerne til at gå i gang med at diskutere anbefalingerne i rapporten.

"Den enkelte skole og den enkelte kommune kan begynde med at spørge sig selv, om de bruger specialundervisningen rigtigt", siger han.