Nu kan en kommune ikke længere nøjes med at vise sine borgere, hvad den bruger deres skattekroner til. De lokale politikere skal også gøre rede for målsætningerne for de kommunale ydelser. Og de skal dokumentere, at de er på vej til at opfylde disse mål. Det fremgår af en ny paragraf i den kommunale styrelseslov. Paragraffen blev vedtaget sidste år og vedrører også folkeskolerne.
- Mange politikere vil ganske givet have at vide, hvad de får for de penge, de bruger på skolerne, og så dukker kravet om måling af skolernes kvalitet op. Se bare, hvad formanden for Kommunernes Landsforening, Evan Jensen (Venstre), var refereret for her i bladet i sidste uge, siger Bo Rønne, som er formand for kvalitetsudvalget i DLF's hovedstyrelse.
- Nu vil Kommunernes Landsforening til at se på skolens kvalitet, og som lærere er vi nødt til at forholde os til det, ellers gør andre det for os, siger Bo Rønne.
Han foreslår, at lærere og skoleledere sætter sig sammen og tager deres arbejde op til kritisk gennemsyn, så de får sat nogle pejlemærker om, hvor skolen skal bevæge sig hen for at blive bedre.
- Problemet er, at det er svært at måle kvalitet i en skole. Kvalitet er et 'tomgangsord', der ganske vist signalerer noget positivt, men man kan lægge sit eget indhold ind i det. Vi lærere synes måske, at vi underviser godt, men det nytter ikke noget, hvis elever og forældre oplever vores indsats som dårlig. Det kan godt være, at vi som lærere sagligt set har ret, men det hjælper jo ikke noget, hvis andre mener noget andet, og vi har et problem, hvis vi ikke kan finde et fælles mål for kvalitet, siger Bo Rønne.
Der skal være overensstemmelse mellem det, en skole lover elever, forældre og offentlighed, og det lærerne har mulighed for at gøre.
- Mulighederne afhænger naturligvis af eleverne, økonomien og lærerne. Derfor skal vi sørge for, at kommuner og skolebestyrelser kun formulerer ambitiøse mål, hvis det er realistisk, at vi kan opfylde dem. En skole får svært ved at udvikle elevernes musiske sider, hvis det musiske ikke er på skemaet, siger Bo Rønne.
- Når vi laver målsætninger, må vi gøre os klart, hvordan vi når frem til målet, tilføjer han.
Spørgsmål til skolen
- Som borger oplever jeg, at især læger, men også for eksempel politiet, lukker sig inde i deres egne uniformerede kredse, hver gang de bliver udsat for kritik fra offentligheden. Vi risikerer, at folk får samme opfattelse af os lærere, hvis vi bliver ved med at stå sammen ved angreb udefra med holdningen om: 'Der er i hvert fald ingen dårlig undervisning på vores skole', siger Bo Rønne.
Kun ved at erkende problemerne, kan vi få dem udryddet. Det er en livslang proces, som vil give en stærk skole med tilfredse medarbejdere, mener han.
Fyn er fremme
I Danmarks Lærerforening har hovedstyrelsens kvalitetsudvalg udviklet et redskab til at analysere og udvikle skolen med. Det hedder skoleevaluering. Tanken har været fremme i Danmark i nogle år, men den har endnu ikke rodfæstet sig ret mange steder. Fyn er dog langt fremme med arbejdet. Amtskredsens pædagogiske udvalg holdt sidste år en række konferencer om kvalitetsudvikling i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole i Odense, og det har lærerkredsene i øst og vest fulgt op med hver et kursus om skoleevaluering.
- Lærerne har for travlt til at arbejde med kvalitetsudvikling til hverdag. Derfor forsøger vi at udstyre skoleforvaltninger, skoleledere, tillidsrepræsentanter og almindelige lærere med et stykke værktøj, så de kan arbejde effektivt og målrettet med skoleevaluering hjemme på deres skoler, siger formanden for Vestfyns Lærerkreds, Anita Christensen.
Folkeskolerådet har også set på begrebet skoleevaluering og vil gerne have, at der arbejdes videre med det i Undervisningsministeriet. Men der er endnu ikke taget stilling til, hvordan det skal ske. Det ligger dog fast, at ministeriet vil komme med et udspil under en eller anden form. stan
Skoler skal d kumentere deres værd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.