Når en elev placerer sig i rød i ordblindetesten, kan en af forældrene meget vel også være ordblind.
Alligevel er kun én procent af den voksne befolkning testet ordblinde mod cirka 13 procent af eleverne i folkeskolen.
Derfor har Undervisningsministeriet gang i et forsøg med 21 kommuner, hvor skolerne fortæller forældre til ordblinde elever, at de selv kan blive testet og eventuelt få gratis ordblindeundervisning og måske også læse-skriveteknologi til deres job.
”Vi er gået med i projektet, fordi der er en vis arvelighed forbundet med ordblindhed. Min motivation til at komme forældrene i møde bunder i, at vi gerne vil have et godt samarbejde om barnets trivsel og udvikling i skolen. Når forældre er åbne om, at de selv har svært ved at læse, ved lærerne, at de for eksempel ikke skal sende en stor mængde tekst til dem,” fortæller læsekonsulent Mette Mondrup fra PPR i Favrskov Kommune.
Hun er tovholder for projektet i den østjyske kommune og deltog i den indledende fase i foråret 2025 i to webinarer for at få inspiration til, hvordan lærere og læsevejledere får forældre med læsevanskeligheder i tale.
”Det kan være, at forældrene selv fortæller, at de bøvler med at læse, eller at lærerne kan se tegn på ordblindhed i beskeder i Aula. Eller at en elev siger, at han ikke har læst derhjemme, fordi forældrene ikke kan hjælpe ham. Vi skal så et frø hos forældrene og også vide, at det er et sårbart emne,” uddyber Mette Mondrup.
Er der ordblindhed i familien
Birgitte Bundgaard er blandt dem, der møder forældre til ordblinde elever. Hun er læsevejleder i udskolingen på Præstemarkskolen i Søften nord for Aarhus i Favrskov Kommune.
”Når en elev skal testes, spørger jeg altid forældrene, om der er ordblindhed i familien. Så kan det være, at faren siger, at han har mistanke om, at han selv er ordblind, men aldrig har fået gjort noget ved det,” fortæller hun.
Det kan hænge sammen med, at den nationale ordblindetest ikke fandtes, da forældrene gik i skole, og at de har måske heller ikke brug for at kunne læse og skrive på jobbet.
Alligevel må der være mange benspænd i et samfund, som er fyldt af skriftsprog, mener Birgitte Bundgaard.
”Det at blive testet og kunne få hjælp åbner døre. For eksempel kan man lære at tage et billede af en tekst med sin telefon og få den læst den op.”
På samme skole er Rikke Lyngs læsevejleder på mellemtrinet og tester derfor flere elever end Birgitte Bundgaard i udskolingen. Hun har delt omkring 50 flyere ud om muligheden for at blive testet som voksen.
Hun oplever, at forældrene reagerer positivt. Nogle er ligefrem taknemmelige.
”Det er ikke så tabubelagt at være ordblind, som da jeg gik i skole. Dengang blev ordblinde betragtet som dumme, men langt de fleste forældre er nysgerrige. Nogle siger, at de kan være sammen med deres barn om at være ordblind, hvis en test viser, at de selv er det,” siger hun.
Forældre kan blive fine rollemodeller
Umiddelbart kommer det bag på Rikke Lyngs, at forældrene ikke selv har opsøgt en afklaring. Men med tiden har de måske udviklet strategier til at klare sig, peger hun på.
”En far fortalte, at han mest arbejder med tal, så han skærer teksten væk. Han har affundet sig med sin ordblindhed,” siger Rikke Lyngs.
På en anden skole i kommunen Skovvangskolen er Mette Juul Hansen læsevejleder. Hun er på linje med sin kollega fra Præstemarkskolen.
”Nogle forældre har været i samme situation som deres børn, da de gik i skole. Men at være ordblind i dag er noget helt andet. Med en test kan de få at vide, at der ikke er noget galt med dem, udover at de har svært ved at læse. De kan også blive fine rollemodeller for deres børn,” siger Mette Juul Hansen.
Rikke Lyngs er ikke i tvivl om, at hun ville lade sig teste, hvis hun selv var i målgruppen.
”Det ville være rart for mig at kunne sige til mine kolleger, at jeg har brug for længere tid til at læse og skrive, og at mine tekster er korte, fordi jeg er ordblind,” skitserer hun.
Far reagerede med glæde - og ærgrelse
I Thisted ligger opgaven hos Kompetencecenter for Læsning, som underviser kommunens ordblinde elever i at bruge læse-skriveværktøjer.
”Vi er gået med i projektet, fordi vi møder mange forældre, som er udfordret i at læse og skrive, men ikke har taget ordblindetesten,” fortæller konsulent Helle Hauerslev Galsgaard.
I begyndelsen af hvert skoleår holder kompetencecentret et møde for forældre til ordblinde elever i udskolingen. Konsulenterne møder også forældrene til ny-testede elever på mellemtrinet, når de har været på kursus.
”Her ser de for alvor, hvad deres barn har lært, og så er det oplagt at give dem en brochure om, at de selv kan blive testet på VUC,” siger Katrine Bolsmand Linde, der også er konsulent i kompetencecentret.
Hun fortæller om en far, som ville lære at bruge læse-skriveredskaber for at blive et godt eksempel for sit barn.
En anden sagde, at han selv ville have haft helt andre muligheder i skolen, hvis han havde haft de samme værktøjer, som hans barn har.
”Han var glad på sit barns vegne og samtidig ærgerlig på sine egne. Det er tit fædre, som giver udtryk for den slags,” siger Katrine Bolsmand Linde.
Skriv ring i stedet for kontakt
I Favrskov har en arbejdsgruppe lavet den flyer, lærere og læsevejledere kan give til forældre. Her får de at vide, de kan blive testet og få et ordblindekursus hos AOF (Arbejdernes oplysningsforbund, red).
”Flyeren fungerer som blikfang, og teksten er ganske kort, men den understøtter budskabet visuelt og gør det håndgribeligt. Hvis det kun bliver sagt, at der er dette tilbud, bliver det bare ord blandt mange andre,” siger læsekonsulent Mette Mondrup.
Hun fik AOF til at give feedback på udkastet til folderen. Det viste sig at være en god ide.
”Vi havde skrevet ’kontakt AOF’, men AOF sagde, at vi hellere skulle skrive, at forældrene kan ringe. Vi skulle heller ikke kalde det for undervisning, men for et kursus, for forældrene kan have dårlige skoleerfaringer, så tanken om undervisning hænger dem ud af halsen,” fortæller læsekonsulent Mette Mondrup.
Flyer og indsatsen med at opspore ordblinde forældre er blevet præsenteret på alle lærerværelser i Favrskov.
”Det er oplagt, at lærerne gør opmærksom på tilbuddet, når de til skolehjemsamtaler taler om læsning, for de har den tætteste relation til forældrene. Så inden skolehjemsamtalerne, som nu er i fuld gang, sendte jeg en venlig reminder til lærerne om, at vi har dette tilbud,” siger Mette Juul Hansen fra Skovvangskolen.
VUC har godt gang i ordblindeundervisningen
Hverken konsulenterne i Thisted eller læsevejlederne i Favrskov ved, hvor mange der har taget imod tilbuddet om at blive testet. Men der er eksempler på det.
”Jeg ved, at tre forældre har fået bekræftet, at de er ordblinde,” fortæller Rikke Lyngs fra Præstemarkskolen.
I Thisted har Kompetencecenter for Læsning fået et fingerpeg af det lokale VUC.
”Sidste år deltog VUC i vores møde for forældre til ordblindeelever i overbygningen, men de sprang over i år, fordi de har godt gang i ordblindeundervisningen. Det må skyldes, at mange henvender sig for at blive testet,” siger Katrine Bolsmand Linde.
Kursisterne på VUC behøver dog ikke udelukkende være opfanget af det ministerielle projekt.
”Nogle skoler holder cafeer for forældre til ordblinde elever. Her siger nogle måske, at de selv er blevet testet ordblinde. Det kan få andre til at følge efter,” siger Katrine Bolsmand Linde.
Hendes kollega giver et andet eksempel på, at lysten til at blive testet kan sprede sig som ringe i vandet.
”Vi har en far, som blev testet ordblind. Han arbejder i kommunen, og efterfølgende er flere af hans kolleger også blevet testet,” fortæller Helle Hauerslev Galsgaard.
På udkig efter ganske få
Læseeksperterne i både Favrskov og Thisted er enige om, at indsatsen har værdi.
”Nogle holder sig måske fra at efter- og videreuddanne sig, fordi de er bange for, at de ikke kan magte det. De har gavn af at blive testet, så de kan få hjælperedskaber,” siger Helle Hauerslev Galsgaard fra Thisted.
Birgitte Bundgaard fra udskolingen på Præstemarkskolen har ikke delt forældreflyeren ud i hobetal.
”Det er heller ikke hensigten. For det er ganske få, vi er på udkig efter, og én fundet er bedre end nul,” siger hun.
Projektet giver ikke Mette Juul Hansen fra Skovvangskolen mere arbejde.
”Det er blot en lille information, jeg skal give, og kan det hjælpe en-to forældre, er det indsatsen værd,” siger læsevejlederen.
”Hvis vi ikke sætter lys på det, sker der ikke noget,” supplerer Rikke Lyngs. ”Det kan godt være, at forældre ikke lader sig teste her og nu, men hvis de senere får brug for at læse og skrive mere, kan det være, at de tænker, at der alligevel var noget om det, Rikke sagde.”
Det handler netop om at være vedholdende, mener Mette Mondrup fra PPR i Favrskov.
”Forandringer tager tid, når vi har med mennesker at gøre. Men interessen er der. Vi har lige haft et fyraftensmøde på biblioteket for forældre til ordblinde børn, hvor en lærerstuderende fortalte om sit liv som ordblind, og hvor læsevejledere og AOF også deltog. Det blev et tilløbsstykke med venteliste og stor spørgelyst. For mig viser det, at det betyder noget, at vi kommer forældrene i møde, så det bliver vi ved med,” siger læsekonsulenten.
Skoler opsporer ordblinde forældre: Finder vi bare én, er det indsatsen værd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.