Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler ønsker hjælp til at støtte tosprogede elever

Foreløbig har 125 skoler tilmeldt sig kampagnen "To sprog - en udfordring", som Tosprogs-Taskforcen står bag. Ved at tilmelde sig kampagnen, får skolerne hjælp til at lave handleplaner for de tosprogede elever.

Kllik på billedet for at se og læse DR's e-magasin om organiseringen af undervisningen for tosprogede.

Foto: ?
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
10. december 2010, kl. 09:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tosprogede elever i Danmark forlader folkeskolen med et læseresultat, der er et til to år ringere end elever, der har dansk som modersmål. Det viser den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse.

Se folkeskolen og DK4s tema om samarbejdet mellem nydanske forældre og skolen.

E-magasin om organisering af undervisningen for tosprogede

Tilmeld din skole til kampagnen her

"Tallene for de tosprogede viser, at vi slet, slet ikke gør det godt nok over for dem," var læseforsker Klara Korsgaards korte og kontante kommentar til folkeskolen.dk i denne uge.

I 2010 begyndte Tosprogs-Taskforcen kampagnen "To sprog - en udfordring", hvor skoler kan tilmelde sig og få hjælp til, hvordan undervisningen af tosprogede kan organiseres.

"Det er et stort samfundsmæssigt problem, at mange unge forlader grundskolen med så ringe forudsætninger, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det er samtidig et svigt over for alle de unge, der får en rigtig svær start på voksenlivet", siger projektleder for Tosprogs-Taskforcen, Anja Ougaard.

Hjælp til handleplaner

Indtil nu har 125 skoler tilmeldt sig kampagnen. Kun 16 særligt udvalgte har skabt handleplaner for de tosprogede, mens de andre er i gang hjulpet på vej af de redskaber, som Tosprogs-Taskforcen stiller til rådighed.

Sct. Jørgens Skole i Roskilde er en af de skoler, som har tilmeldt sig kampagnen. Skolen har 15 procent tosprogede elever. Konstitueret skoleleder Lars Kruse fortæller, at de kommunale læseundersøgelser ligesom Pisa viser, at de tosprogede elever ikke er på niveau med de elever, der har dansk som modersmål. Det samme gælder elevernes resultater fra afgangsprøverne.

"Vores mål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Potentialet er stort i den elevgruppe, fordi resultaterne simpelthen for dårlige", siger Lars Kruse.

Han fortæller, at de tiltag som skolen indtil nu har taget har været møntet på de tosprogede elever og forældre, som en gruppe. Men tiltagene har ikke virket efter hensigten.

"Vi har forsøgt at lave arrangementet for de tosprogede forældre. Men der har vi ikke ramt rigtigt. Vi har brug for at blive inspireret til, hvordan vi rammer den gruppe - som i virkeligheden slet ikke er en gruppe, men består af enkeltindivider", siger Lars Kruse.

Han er glad for, at skolen via kampagnen har fået helt konkrete redskaber til at lave handleplaner for de tosprogede på skolen.

"Det er en god skabelon til at huske at medtænke mange forskellige elementer i det handleplansarbejde, som vi er i gang med".

Magasin om organisering af undervisningen

Tosprogs-taskforcen udgiver sammen med DR i dag et e-magasin med et tema om, hvordan Tosprogs-taskforcen udgiver sammen med DR i dag et e-magasin med et tema om, hvordan man sikre samarbejde mellem lærerne og udnytter skolens resurser, når undervisningen af tosprogede elever skal organiseres.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler ønsker hjælp til at støtte tosprogede elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS