Skoler har ansvaret for sikkerheden

Danmark har kun én gang været ramt af et skoleskyderi. Det skete 5. april 1994, da en 35-årig studerende trak et oversavet jagtgevær op af en sportstaske og begyndte at skyde i Aarhus Universitets kantine. To kvinder blev dræbt, hvorefter gerningsmanden gik ud på et toilet og skød sig selv. Men mange flere gange har der været trusler mod skoler. Senest i den såkaldte Kundby-sag, hvor en 17-årig pige i maj blev idømt en fængselsdom på seks år, blandt andet fordi hun blev kendt skyldig i at planlægge et angreb på en lokal skole og den jødiske skole i København - angrebet blev planlagt, mens hun var 15 år.

I oktober sidste år valgte Undervisningsministeriet at udsende en ny udgave af vejledning om sikkerhed og kriseberedskab på skoler og uddannelsesinstitutioner. »Verden er i hastig forandring, og med denne forandring følger behovet for en øget opmærksomhed på, hvordan vi gør de danske skoler og uddannelsesinstitutioner til sikre steder at være«, lød begrundelsen dengang fra kontorchef Anders Andersen i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Skole evakueret efter trusler og slagsmål

Det er skolens ansvar

Første initiativ til en vejledning blev taget efter et skoleskyderi i Finland i 2008, hvor ni elever og en lærer blev skudt. Vejledningen er en form for supplement til undervisningsmiljøloven, som giver elever ret til et »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« miljø.

I vejledningen skitseres det, hvordan skoler kan forebygge udviklingen af voldelig og kriminel adfærd, og der gives gode råd til, hvordan skolen opbygger et kriseberedskab. I en krisesituation skal myndighederne alarmeres, men indtil redningsmandskabet møder op, er det skolens ansvar at håndtere situationen.

»Det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har et internt beredskab, der kan håndtere en given ulykke eller krise«, står der i vejledningen, som giver et overblik over, hvordan skoler kan spotte hændelser og reagere, alarmere og agere hensigtsmæssigt under situationen, og hvordan man kan gribe arbejdet an, når hændelsen er overstået.

Skoler er meget forskellige, og derfor bliver det i vejledningen også understreget, at den enkelte skole skal have et beredskab tilpasset de forudsætninger, som skolen har.

Ingen har overblik

Der findes imidlertid ingen opgørelser over, hvor mange skoler der har kriseberedskaber. KL, som har ansvaret for skolerne, har ikke noget overblik. For to år siden gennemførte TV Syd en rundspørge blandt sønderjyske kommuner. Af dem, som svarede, havde seks kommuner et terrorberedskab på skoleområdet. Fire kommuner svarede, at der ikke var et decideret terrorberedskab.

Det er også svært at finde tal for, hvor mange gange beredskaberne kommer i brug på skolerne. Hverken KL eller Rigspolitiet opgør det. »Vi kan ikke let udskille udrykninger af den type fra andre typer udrykninger«, lyder det fra Lars Andersen fra Rigspolitiets kommunikationsafdeling i et mailsvar til Folkeskolen.

Rigspolitiet giver heller ikke offentligt råd om, hvordan skoler skal forholde sig i krisesituationer. »Det kunne give en gerningsmand mulighed for at forberede sig«, lyder begrundelsen, og derfor henviser Rigspolitiet til Undervisningsministeriets vejledning om, at de enkelte skoler selv udarbejder beredskabsplaner, og at elever og lærere kender og øver planerne.

»Det er også en god ide at tænke bredt, så planer omfatter andre hændelser - for eksempel evakuering, brand, skoleskydning, udslip af farlige stoffer fra for eksempel fysiklokalet, alvorlig tilskadekomst på skolen, for eksempel hvor mange elever kommer til skade på samme tid med videre. En beredskabsplan er til for at gøre alle trygge og føle, at de ved, hvad de skal gøre i en kaosfase«, lyder det fra Lars Andersen.