Skoler eksperimenterer med nye veje i de ældste klasser

KL holder i dag den første af tre konferencer om nye veje i folkeskolens overbygning. I oplægget "Nysyn på folkeskolen" fra 2010 argumenterer KL for et brud med vante forestillinger, og at elevernes læring skal være den dominerende drivkraft i skolen.

Vestre Skole i Grenaa er blandt dem, der bryder med princippet om, at eleverne har en fast klasse med en klasselærer. Nu er eleverne i 7. og 8. klasse tilknyttet en stamklasse, hvor en del af den faglige undervisning foregår, men med parallellagte skemaer er der mulighed for forskellige former for holddeling. Der sættes også nye grupper sammen for at styrke elevernes sociale sider og deres motivation.

Der er behov for at tilpasse skolen til et samfund, hvor individet er langt mere i centrum, lyder skoleleder Jacob Hørlyks begrundelse for ordningen, der mødte eleverne efter sommerferien.

"I dag er skolen traditionelt opbygget i forhold til industrisamfundet, hvor man skal have ens produkter ud. Det hænger ikke længere sammen, fordi det hele er blevet meget mere individuelt", siger han.

Jeg ser dig, som du er

I stedet for at have en klasselærer er hver elev tilknyttet et kontakthold, som består af elever på tværs af såvel stamhold som de to årgange. Her taler eleverne blandt andet om trivsel. Strukturen skal være med til at fjerne mobning og forskelsbehandling klasserne imellem, så eleverne får lyst til at gå i skole.

De taler også med kontaktlæreren om målene for deres skolegang. Der er mulighed for, at fagligt dygtige elever i 7. klasse kan arbejde sammen med elever fra 8. klassetrin. På den måde tager lærerne eleverne med på råd om deres egen læring.

"Hvert barn er forskelligt, og vi forsøger at være anerkendende: Jeg ser dig, som du er," siger Jacob Hørlyk.

Alle elever skal stå på tæer

Også Stubbekøbing Skole på Falster nytænker sin overbygning for at gøre eleverne fra 6. til 9. klasse videbegærlige, kreative, innovative, fleksible og omstillingsparate. Målet er også at styrke deres evne til at samarbejde.

"Netop disse kompetencer anses for væsentlige i fremtidens samfund, så det er oplagt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingstrin frem for at kigge på klassetrin. Et udgangspunkt, der gør det muligt at udfordre alle elever, så de skal stå på tæer", siger udviklingskonsulent Astrid Hendrup fra Guldborgsund Kommune.

Også Stubbekøbing Skole har erstattet klasselæreren med en kontaktlærer, som har ansvaret for 13-14 elever og for kontakten mellem skole og hjem. Men der er fortsat fast mødetid og et skema med lektioner og pauser. Skemaet ændres dog med to til fire ugers varighed, men de helt store forandringer ses i selve organiseringen af, hvordan eleverne undervises og af hvem.

"Den traditionelle klasse er blevet til hele årgange, så holddeling er en reel mulighed, som tilpasses det aktuelle behov, og der eksperimenteres med undervisningsformer som læringsstile og cooperative learning", fortæller Astrid Hendrup.

Lærernes engagement er steget

I perioder supplerer lærerne den årgangsdelte undervisning med værkstedsundervisning på hold, hvor eleverne er sammen på tværs af hele overbygningen, og fysikundervisning ligger i første semester for at få et koncentreret forløb med en umiddelbar afslutning og afholdelse af afgangsprøven.

Stubbekøbing Skole kører ordningen på andet år. Det første år har budt på både udfordringer, forandringer og sejre, som udviklingskonsulenten udtrykker det.

"Lærerne er blevet bedre til at samarbejde, og de siger selv, at deres engagement er betragteligt større. Eleverne fremhæver også lærernes engagement, og de oplever, at deres udbytte af undervisningen er steget markant", siger Astrid Hendrup.

Eleverne har brug for klassens trygge fællesskab

Man skal passe på med at opløse fællesskabet omkring klassen, advarer Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

"Det er formentlig grunden til, at skolerne opererer med stamklasser og kontaktlærere. Der er heller ikke noget nyt i, at man kan lave holddeling, men når man højst må gøre det i halvdelen af tiden, er det netop for at bevare den tryghed, der ligger i klassens fællesskab. Forskning viser, at eleverne bliver ufokuseret, hvis de hele tiden skal skifte hold. Det koster energi hver gang", siger Dorte Lange og vender blikket mod Sverige:

"Da Skolverket undersøgte, hvorfor svenske elever klarede sig dårligere og dårligere i nationale og internationale undersøgelser op gennem 90'erne, fandt man frem til, at det blandt andet skyldtes en stigning i individualiseret undervisning. Derfor undrer det mig, at KL nu vil gøre undervisningen i Danmark mere individualiseret".

Der er også tendens til at skabe homogene grupper, når man lader eleverne vælge hold, mener Dorte Lange.

"Der er en helt anden dynamik i en klasse, hvor eleverne kommer med forskellige baggrunde. Homogene grupper er ikke godt for elevernes resultater".

KL er hoppet med på en modedille

Det er blot to år siden, at KL udgav oplægget "Fælles viden – fælles handling" sammen med blandt andre DLF. Her peger syv børne- og skoleforskere på, at børn er afhængige af et trygt fællesskab.

"KL er hoppet med på en modedille om, at man hele tiden skal lave om på strukturen for at motivere eleverne, uden at tage hensyn til om forskningen viser, om det er en god ide eller ej. Man bliver ikke nødvendigvis motiveret af, at man selv kan vælge, men af at læreren kan udfordre én på spændende måder. Derfor skal vi dyrke lærernes kvalifikationer gennem efteruddannelse", siger Dorte Lange.